Hvis man ser på bort fra den mere negative læsning af helte og Superhelte, så er der faktisk en lysere side, som også er den der gør superhelte så fascinerende og hvorfor det ser ud til, at de er kommet for at blive.

Superheltene kan f.eks. inspirere os til at blive bedre mennesker selv. De fungerer som et opråb til, at blive vores egen superhelt og få et større ansvar over vores egen skæbne, men også vores verden. Superhelte er en fantasi, de er en slags moralsk ønske fantasi. Gid jeg kunne være ligesom Supermand, Spiderman eller Batman.

Men man kan i hvert fald forsøge, at blive mere ansvarsfuld. Man kan også forsøge, at blive en slags hverdags helt og et bedre moralsk menneske, som Spiderman ytrer i filmene og i tegneserierne – med stor magt kommer et stort ansvar. Sagt på en anden måde med store evner, indflydelse, kræfter, viden eller magt skal man forsøge altid, at gøre det som er bedst for alle. De onde er selviske og tænker kun på sig selv.

Superman, Batman og Spiderman tænker i  det store og tænker ikke kun på sig selv og det kan vi vist alle blive bedre til. Når man læser eller ser på helte i film, tv og tegneserier, så drømmer vi os hen til en bedre verden, hvori det er nemmere at skelne mellem godt og ondt. Det er der altid en superhelt der kan redde os ud af problemerne.

Superhelte mediet afspejler en samfunds fantasi, og vi bliver spejlet i superhelte – gid jeg var bedre. Ønsket om se superhelte udkæmpe konflikter om det gode overfor det onde er  noget universelt og har altid været der og det vil nok blive ved med. De giver os en nemmere måde at forholde os til det gode og det onde i verden.

Vi ved godt det er fantasi, men det er en rar fantasi. Vi har snart gennem 60 år med superhelte stadig ikke kan få nok af dem. -Vi har brug for historier om superhelte. Superhelte fortæller også noget andet, hvis de som den negative læsning bare bibeholder et status Q. Det kan være, at superhelte fortæller os, at dette måske ikke er det perfekte samfund, men er der nogle alternativer der er bedre? ”If its not broken, don’t fix It!” kan man sige.

Superhelte kæmper for at bevare et system, som fungerer indtil det ikke fungerer længere. Superhelte er ikke politikere fordi de mener, at samfundet har de institutioner der skal til for at lave forandring hvis det er ønsket – det er ikke deres job, at forandre det, men at beskytte demokratiet imod korruption eller kaos, som repræsenteret af superskurkene i disse historier.

Jeg læste tegneserier som barn både Supermand og Batman, jeg er tilhænger af en mere positiv læsning. Det er fantasi og fantasi skal ikke altid være seriøs og politisk korrekt. Superhelte appellerer til en ønskedrøm, men kritikken er selvfølgelig i baghovedet og det er magtfulde medier og der mange penge i omløb – selvfølgelig vil de meget gerne have vi ser de filmene og køber tegneserierne og at vi køber alt det merchandise også.

Men så længe jeg føler mig godt underholdt og jeg kan drømme lidt hen i en fantasi verden igen og til en ønskedrøm. Så synes jeg det er ok for mig, også selv om de ikke er helt politiske korrekte og er en slags pengemaskiner. Jeg har lært, at vi nok har brug for historier om helte og superhelte. Det ligger i vores natur eller kultur hvad man nu vil kalde det.

Vi har altid haft brug for disse historier lige siden Samson og Herkules fordi der ligger noget lærerigt i dem. De fortæller noget om vores drømme og fantasier. Om ønsket om en bedre verden. Men hvis Batman, Spiderman og Supermand er udtryk i bevægelse over tid, så vil de måske en dag vise sig mere politiske korrekte og fremstå mere realistiske helte og superhelte – hvem ved… Batman, Spiderman og Supermand er kommet for at blive.

Se video nedenfor om Batmans filosofi – Lavet af Procesfilosoffen