PROCESFILOSOFI.DK

Procesfilosofi – Hvad kan vi bruge den til?

4 kommentarer

inspirational-quote

Forskellige perspektiver synes jeg er interessant ved procesfilosofien, som man kan bruge til en bedre forståelse af den verden vi lever i. For det første er der det specielle ved en specifik ´begivenhed´. En begivenhed kan indtræffe pludselig og ændrer alt det som var. Dette sker både på verdensplan og i ens eget liv.

En begivenhed er altså en hændelse på et bestemt tidspunkt. En proces består af små fragmentariske øjeblikke efterfulgt af hinanden. En hændelse efterfulgt af en anden hændelse. Begivenheder er mangfoldige og forskelligartet. Det kan være f.eks. en orkan der rasere eller en persons rejse til Italien.

Man kan f.eks. have en bums eller en rift på ansigtet et par dage, hvorefter bumsen eller riften er væk igen. Det kan også være kortvarige hændelser som en lille rødme i ansigtet, som er hurtigt væk igen. Ligeledes er en forrådnelse i et stykke træ en længerevarende hændelse, og bladet der falder ned fra træet en kortvarig hændelse i tiden.

Men en bestemt ´begivenhed´ kan have en radikal indvirkning og følgevirkning. Det kan være en begivenhed der skaber øjeblikkelig forandring, hvorefter man ikke kan vende tilbage til tiden før denne begivenhed. Tænk på den 11. september 2001. Denne begivenhed kom pludselig og dens følgevirkninger ser vi stadig i dag. Dens virkning var radikal og førte til både krig i Afghanistan og Irak. Men begivenheden førte også til samfundsmæssige- og politiske reformer. En begivenheder kan også være pludselige videnskabelige gennembrud, som ændrer radikalt det vi ved og kan.

Historien er fuld er pludselige radikale begivenheder der ændrer verden i dets grundvold. Man kan muligvis forudse at forandringer vil indtræffe, men ingen kan forudse præcis hvornår de sker. Man kunne ikke forudse at USA ville blive udsat for et terrorangreb på denne præcise dato den 11. september 2001. Man kunne heller ikke forudse dens følgevirkninger. Ligeledes er det med tsunamier og jordskælvene i f.eks. Japan og Haiti. Begivenheden indtræffer pludselig og ændrer det som var.

Det samme gør sig gældende i ens eget liv, at en begivenhed kan komme pludselig og ændre ens liv radikalt. Et dødsfald blandt dem man holder af, en pludselig forelskelse eller når uventet ting pludselig sker og drejer dit liv i en helt anden retning. Ja du har muligvis selv nogle eksempler på en begivenhed i dit liv, som ændrede det hele i dets grundvold?

Verden og livet er ikke statisk og stillestående, men omvæltende begivenheder indtræffer nogle gange og denne begivenhed eller disse begivenheder kan pludselig ændrer alt. Man kan bruge disse tanker til – ikke at ‘bilde sig selv ind’, at verden eller tingene altid er sådan og sådan. Det kan du jo ikke vide, for lige pludselig kan en begivenhed ske som ændrer det hele. Historien er ikke skrevet på forhånd. Der findes ingen skæbne eller determination i procesfilosofien.

Hvis man overfører procesfilosofien til politik vil man opdage, at konservative politiske holdninger ikke kan lade sig gøre i længden. Alfred North Whitehead skrev, at den rene konservativ slås imod selve livets essens. Livets essens for en procesfilosof er jo, at verden har denne såkaldte processuelle karakter. (Se indlæg om procesfilosofi for mere info om det processuelle – Se indlæg om Procesfilosofiens udvikling for info om Whitehead, manden bag procesfilosofien).

Konservative vil have tingene som de altid har været eller som det var i gamle dage (at konservere = at bevare), men verden er jo foranderlig og omskiftelig og den er ikke på den samme måde som den var i gamle dage. I gamle dage ændrede tingene sig også. Verden ændrer sig hele tiden og det nytter ikke at bekæmpe forandringer, fordi de er naturlige. Derfor har konservative tit og ofte også gammeldags holdninger, fordi de ikke følger med tiden og de har ikke forstået at verden har ændret sig, og at denne verden stadig er underlagt forandringer. Politiske fordomme er tit og ofte frygten for forandring. Det som er anderledes og det som er forandret. Men verden i sin natur er forandringsfuld. Politisk går det bedre når man er mere omstillings parat og fleksibel. Det er bedst at anskue politik som en udviklingsproces ifølge procesfilosofien.

Procesfilosofi passer også godt med den moderne videnskab. F.eks. er der skrevet bøger om procesfilosofiens forhold til kvantefysikken. I kvantefysikken kan ting også være ustabile og kan beskrives som processer. Dette er ikke let at forklarer, men det siges, at en elektron både kan være en bølge eller en fast partikel på samme tid.

En elektron kan befinde flere forskellige steder på samme tid. Den kan være her lige nu og på samme tid være i anden galakse. For at forklarer det kort, så mener nogen, at ting ikke er stabile statiske størrelser i kvantemekanikken. Så på denne måde er der en bro mellem procesfilosofien og kvantefysikken. Kvantefysikkens forhold til procesfilosofi er et særpræget emne og ikke let at forstå. Men en del fysikere har fået øjnene op for procesfilosofien.

Så procesfilosofien kan bruges på mange ting. På et rent personligt niveau kan det være gavnligt at anskue livet som en processuel udvikling. Processer er åbne og fleksible, derfor gavner det også at være mere åben og fleksibel selv. Forandring fryder som man siger. Det at sige til sig selv, at mit liv er sådan og sådan, og at det vil udvikle sig på den og den måde er ikke sandt. Ifølge procesfilosofi kan dit liv udvikle sig i mange retninger og udvikle sig på mange måder. Hvis du ønsker forandring i dit liv vil det gavne, at være mere åben for denne forandring, da forandring er en del livet.

Filosoffen Heraklit sagde, at man ikke kan træde i den samme flod to gange. Dette er et billede på procesfilosofien. Vandet i floden forbliver aldrig det samme, der kommer hele tiden nyt vand til. Du er da heller ikke den samme hver gang du hopper i floden.  Du må være som vandet i floden og forstå at du er som vandet i floden. Du er ikke noget statisk eller stabilt stillestående. Du er flyende og foranderlig.


Se her for Procesfilosofiske foredrag

TMRP-AG-Quote-Small

Reklamer

Forfatter: Procesfilosoffen

A Philosopher

4 thoughts on “Procesfilosofi – Hvad kan vi bruge den til?

  1. Stof til en eftertænksom stund …

  2. “Hvis du ønsker forandring i dit liv vil det gavne, at være mere åben for denne forandring, da forandring er en del livet.”…. skriver du blandt andet i dine spændende skriverier. Selv er jeg ret overbevist at de begivenheder/forandringer der kommer ind i vores liv i meget høj grad har taget farve af de tanker som vi har gjort os om begivenhedernes gang. “Tanker magnetiske, og tanker har en frekvens” (fra *”the Secret”)… For mig at se, skabes vores hver især virkelighed, af de tanker som vi gør os.
    PS Og ja, kvantefysikken er meget spændende 🙂

    VH Ina

  3. Tak for din interessante blog!

    Jeg mener at hele din blog er vigtig og brugbar i den omskiftelige og aldrig faste verden som omgiver os, og som er i os.
    ”Politiske fordomme er tit og ofte frygten for forandring”, skriver du. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Netop frygten for forandring mener jeg er i høj kurs hos politikere, såvel som hos privatpersoner, der f.eks. sværger til ’gamle nationalistiske ideer’. Danmark er ikke en helstøbt nation, hvor at normer og værdier (f.eks. demokrati og frihed) er særegne og nødvendigvis anderledes end i f.eks. Sverige, USA eller Ægypten. Jeg vil slå et slag for muligheden, at hver af os ’danskere’ kan have mere tilfældes med enkeltindivider eller grupper i et af ovenstående lande, end med nogle fra vores egen nation, hvad angår netop værdier eller normer – som ofte ses som afgørende for en nationsideologisk tænkning.
    Jeg mener ikke at danskerne ikke har grobund for at tænke sig selv som en nation, men at begreber som værdier og normer er fragmentariske og bliver indholdsudfyldt meget forskelligt fra statsborger til statsborger, alt afhængig af politisk overbevisning og andre gruppetilhørsforhold. Altså at begreber som f.eks. demokrati og frihed ikke er fasttømrede begreber, der ses ens af enkeltindivider, men at de netop er mange facetteret.
    Ovenstående leder mig hen på tanken om du mener at der er visse ligheder imellem procesfilosofien og socialkonstruktionismen?

    I socialkonstrutionismen, såvel som i procesfilosofien tydeliggøres det på at foranderlighed (altid) er tilstede. Socialkonstruktionismen arbejder med et begreb som foranderlighed, og herigennem tydeliggøres det at holdninger som normer og værdier er omskiftelige begreber der er afhængig af kontekst – det være sig tidsepoke, social og kulturel baggrund mv., og at der også er forskellighed i holdninger inden for en og samme kultur. I socialkonstruktionismen ses der ligeledes på flere niveauer som f.eks det lokalt i individet eller bredere i nationen eller globalt.
    Her kommer så endnu et spørgsmål til mig. Ser procesfilosofien også på forskelligheder i holdninger, afhængig af gruppetilhørsforhold og placering i samfundet og verden?

    Med venlig hilsen
    Nicky S. Andersen

  4. Hej Nicky

    Tak for dine kommentarer og spørgsmål, det er nogle interessante perspektiver du kommer ind på.
    Ja jeg vil også mene der lidt ligheder mellem procesfilosofien og social konstruktionismen. I procesfilosofien taler man om det kreative skabende princip i verdens processuelle struktur og på denne måde kan man også sige at det er “konstrueret” (skabt). Ting i procesfilosofi er under udvikling (under en konstruktion), men procesfilosofien er primært også en metafysisk position – så i den forstand går den lidt videre end det sociale konstrueret/processuelle, og hopper over i det metafysiske. Konstruktionismen siger at alt er konstrueret også en metafysik, men procesfilosofien vil selvfølgelig sige, at procestankegangen ikke er en “konstruktion”. Det processuelle er den bedste måde at beskrive verden på, både socialt, metafysisk m.m. ifølge procesfilosofien. Social konstruktionisme mener at sandheder er konstrueret og er afhængig af en social kontekst. Procesfilosoffer mener, at sandhedsbegrebet hele tiden modificeres og udvikles – sandheder er ikke statiske.
    Jeg har læst om en der siddestiller konstruktionisme med procestankegangen og han mener, at procesfilosoffer forstår begrebet konstrueret i en lidt bredere forstand end social konstruktionisme. Men det kunne blive en stor diskussion fordi det ville social konstruktionister nok ikke mene.
    Med hensyn til dit spørgsmål om procesfilosofien ser forskelligheder i holdninger, afhængig af gruppetilhørsforhold og placering i samfundet og verden – da vil jeg da nok svare ja. Whitehead ham bag den moderne procesfilosofi kaldte også sin filosofi for en organisme filosofi, han så alt levende celler m.m. som et samfund og det fungerer ligesom et samfund. Procesfilosofien mener vi er medskabende i udviklingen. Der findes mange forskellige holdninger og grupperinger i samfundet og disse er processuelle og under udvikling. Holdningerne og grupperingerne er ikke statiske stillestående enheder, men de er flydende, omskiftelige, foranderlige og mangesidet. Disse processuelle forhold skaber dynamik i samfundet og fører det progressivt fremad ifølge procesfilosofien. Jeg håber min respons er fyldestgørende.

    Se gerne mit indlæg om videnskab og filosofi hvor jeg også kommer ind på social konstruktionisme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s