Forskellige perspektiver synes jeg er interessant ved procesfilosofien, som man kan bruge til en bedre forståelse af den verden vi lever i. For det første er der det specielle ved en specifik ´begivenhed´. En begivenhed kan indtræffe pludselig og ændrer alt det som var. Dette sker både på verdensplan og i ens eget liv.

En begivenhed er altså en hændelse på et bestemt tidspunkt. En proces består af små fragmentariske øjeblikke efterfulgt af hinanden. En hændelse efterfulgt af en anden hændelse. Begivenheder er mangfoldige og forskelligartet. Det kan være f.eks. en orkan der rasere eller en persons rejse til Italien.

Man kan f.eks. have en bums eller en rift på ansigtet et par dage, hvorefter bumsen eller riften er væk igen. Det kan også være kortvarige hændelser som en lille rødme i ansigtet, som er hurtigt væk igen. Ligeledes er en forrådnelse i et stykke træ en længerevarende hændelse, og bladet der falder ned fra træet en kortvarig hændelse i tiden.

Men en bestemt ´begivenhed´ kan have en radikal indvirkning og følgevirkning. Det kan være en begivenhed der skaber øjeblikkelig forandring, hvorefter man ikke kan vende tilbage til tiden før denne begivenhed. Tænk på den 11. september 2001. Denne begivenhed kom pludselig og dens følgevirkninger ser vi stadig i dag. Dens virkning var radikal og førte til både krig i Afghanistan og Irak. Men begivenheden førte også til samfundsmæssige- og politiske reformer. En begivenheder kan også være pludselige videnskabelige gennembrud, som ændrer radikalt det vi ved og kan.

Historien er fuld er pludselige radikale begivenheder der ændrer verden i dets grundvold. Man kan muligvis forudse at forandringer vil indtræffe, men ingen kan forudse præcis hvornår de sker. Man kunne ikke forudse at USA ville blive udsat for et terrorangreb på denne præcise dato den 11. september 2001. Man kunne heller ikke forudse dens følgevirkninger. Ligeledes er det med tsunamier og jordskælvene i f.eks. Japan og Haiti. Begivenheden indtræffer pludselig og ændrer det som var.

Det samme gør sig gældende i ens eget liv, at en begivenhed kan komme pludselig og ændre ens liv radikalt. Et dødsfald blandt dem man holder af, en pludselig forelskelse eller når uventet ting pludselig sker og drejer dit liv i en helt anden retning. Ja du har muligvis selv nogle eksempler på en begivenhed i dit liv, som ændrede det hele i dets grundvold?

Verden og livet er ikke statisk og stillestående, men omvæltende begivenheder indtræffer nogle gange og denne begivenhed eller disse begivenheder kan pludselig ændrer alt. Man kan bruge disse tanker til – ikke at ‘bilde sig selv ind’, at verden eller tingene altid er sådan og sådan. Det kan du jo ikke vide, for lige pludselig kan en begivenhed ske som ændrer det hele. Historien er ikke skrevet på forhånd. Der findes ingen skæbne eller determination i procesfilosofien.

Hvis man overfører procesfilosofien til politik vil man opdage, at konservative politiske holdninger ikke kan lade sig gøre i længden. Alfred North Whitehead skrev, at den rene konservativ slås imod selve livets essens. Livets essens for en procesfilosof er jo, at verden har denne såkaldte processuelle karakter. (Se indlæg om procesfilosofi for mere info om det processuelle – Se indlæg om Procesfilosofiens udvikling for info om Whitehead, manden bag procesfilosofien).

Konservative vil have tingene som de altid har været eller som det var i gamle dage (at konservere = at bevare), men verden er jo foranderlig og omskiftelig og den er ikke på den samme måde som den var i gamle dage. I gamle dage ændrede tingene sig også. Verden ændrer sig hele tiden og det nytter ikke at bekæmpe forandringer, fordi de er naturlige. Derfor har konservative tit og ofte også gammeldags holdninger, fordi de ikke følger med tiden og de har ikke forstået at verden har ændret sig, og at denne verden stadig er underlagt forandringer. Politiske fordomme er tit og ofte frygten for forandring. Det som er anderledes og det som er forandret. Men verden i sin natur er forandringsfuld. Politisk går det bedre når man er mere omstillings parat og fleksibel. Det er bedst at anskue politik som en udviklingsproces ifølge procesfilosofien.

Procesfilosofi passer også godt med den moderne videnskab. F.eks. er der skrevet bøger om procesfilosofiens forhold til kvantefysikken. I kvantefysikken kan ting også være ustabile og kan beskrives som processer. Dette er ikke let at forklarer, men det siges, at en elektron både kan være en bølge eller en fast partikel på samme tid.

En elektron kan befinde flere forskellige steder på samme tid. Den kan være her lige nu og på samme tid være i anden galakse. For at forklarer det kort, så mener nogen, at ting ikke er stabile statiske størrelser i kvantemekanikken. Så på denne måde er der en bro mellem procesfilosofien og kvantefysikken. Kvantefysikkens forhold til procesfilosofi er et særpræget emne og ikke let at forstå. Men en del fysikere har fået øjnene op for procesfilosofien.

Så procesfilosofien kan bruges på mange ting. På et rent personligt niveau kan det være gavnligt at anskue livet som en processuel udvikling. Processer er åbne og fleksible, derfor gavner det også at være mere åben og fleksibel selv. Forandring fryder som man siger. Det at sige til sig selv, at mit liv er sådan og sådan, og at det vil udvikle sig på den og den måde er ikke sandt. Ifølge procesfilosofi kan dit liv udvikle sig i mange retninger og udvikle sig på mange måder. Hvis du ønsker forandring i dit liv vil det gavne, at være mere åben for denne forandring, da forandring er en del livet.

Filosoffen Heraklit sagde, at man ikke kan træde i den samme flod to gange. Dette er et billede på procesfilosofien. Vandet i floden forbliver aldrig det samme, der kommer hele tiden nyt vand til. Du er da heller ikke den samme hver gang du hopper i floden.  Du må være som vandet i floden og forstå at du er som vandet i floden. Du er ikke noget statisk eller stabilt stillestående. Du er flyende og foranderlig.

Se her for Procesfilosofiske foredrag