Dette blog indlæg kan f.eks. læses mens man hører Michael Jacksons ”They don’t care about us!”

I disse tider med stor udpræget politikerlede, der vil jeg som filosof filosofere over hvordan den ideelle politiker burde være? Nogle ville måske mene, at filosoffer ikke skal blande sig politik, fordi en god filosof skal være upartisk og kan det overhovedet lade sig gøre at være upartisk i politik? Jeg vil nu prøve i dette indlæg.

Jeg mener, at en sand filosof netop skal filosofere over politik, da filosofien beskæftiger sig rigtig meget med etik og morale. Politik omhandler etik og morale i praksis og statsdannelse. Derfor mener jeg, at filosofien kan pege i retningen af hvordan den ideelle politiker burde være. Inden jeg beskriver den ideelle politiker eller statsmand som filosoffen Platon ville have formuleret det, så vil jeg her først og fremmest vove at påstå, at den aktuelle dominerende politiker på ingen måde ligner denne. Faktisk er tidens moderne politiker oftest blottet for karakter og de evner man oftest i filosofien tillægger den store politiker (Den ideelle statsmand).

Ja, måske kan jeg starte sådan, at beskrive nutidens politiker ud fra deres manglende evner og karakter? Den moderne herskende politik er ikke udpræget etisk sonderende eller synderlig visionær. Jeg må også lige indskyde, at jeg ikke er den første filosof der har filosoferet om hvordan den ideelle statsmand/ politiker burde være. Dette har man filosoferet over siden oldtiden. Platon skrev værket ”Statsmanden” og det er også her jeg blandt andet henter min inspiration.

Problemet med politikerne her i Danmark er, at de ligner os almindelige danskere alt for meget, men den ideelle politiker burde faktisk være et forbillede for alle os andre. Dette mente Platon f.eks. også i oldtiden. Den ideelle politiker er et moralsk forbillede. Han eller hun er visionær og burde faktisk være kløgtigere end den jævne almene dansker. Politikeren skal kort sagt være rigtig dygtig til sit håndværk, at praktisere politik.

Her er den ubehagelige sandhed: Den gennemsnitlige dansker kan have tendens til, at være amoralsk og uden store langsigtede visioner. Vi kan have tendens til at være smålige, kort for hovedet og i vores følelsers vold. Kan du også genkende dette hos politikerne? Bingo. Nutidens politikere virker tilsyneladende som om de er uden visioner, de virker tilsyneladende smålige, de opfører sig umiddelbart som om de er i deres følelsers vold og reagere amoralsk til tider.

Derfor hersker der lige nu en stor politikerlede. Vi har simpelthen behov for en bedre klasse af politikere der kan være forbilleder for alle os andre. Politikere, som vi ikke synes opfører sig som f.eks. den sure nabo ved siden af, men guider folket gennem velovervejede politiske visioner.

En politiker der har det etiske i højsædet og ikke lefler for den almene sure mand (Folks indre svinehund). En politiker der faktisk kan sige fra overfor befolkningen og vise bæredygtige veje fordi han den store statsmand. Platon mente også, at ideelle statsmand (politiker) er en tand mere moralsk, kløgtigere end os andre.

I historien taler vi tit om store mennesker som Nelson Mandela eller Mahatma Gandhi. Det er fordi de var visionære. De er stadig moralske forbilleder for mange. Næppe bliver den herskende nutidige politiker omtalt sådan for eftertiden. Den store politiker som f.eks. Nelson Mandela eller Mahatma Gandhi er sjældne.

Få nutidige politikere verden over kan leve op til titlen som den visionære store politiker. Men jeg kommer i fare for at virke partisk hvis jeg nævner dem med navns navn. (Så dette holder jeg for mig selv).

Nutidens problemer er skabt på baggrund af, at det altid er de samme slags politikere der bliver valgt, så hvis vi bliver ved med bare at vælge de samme. Ja, så bliver problemerne bare ved med at eksistere for sådan løser vi ikke problemerne. Dette er faktisk anti-fremskridtsagtig at bare gøre det samme om og om igen. Den geniale nobelprisvinder Albert Einstein sagde engang; ”Vi kan ikke løse problemer på samme måder som de skabt”. – Der skal altså nye løsninger til og nye iderige initiativer.

Tiden er inde til visioner. Langsigtede bæredygtige moralske visioner. Med lov skal man land bygge. Nej med etikken skal man land bygge.

Til sidst vil jeg også komme ind på, at vi selvfølgelig ikke blot kan skyde skylden for tingenes tilstand på politikerne, for hvem er det i sidste ende der har valgt vores såkaldte repræsentative politikere? Skylden ligger faktisk hos den almene dansker. Sorry, men jeg bliver nød til at sige, at vi må og skal vælge bedre politikere.

Hvis vi ikke siger fra og vælger anderledes, så kan det ende med det moderne demokratis død. Folk glemmer at Adolf Hitler var folkevalgt politiker. Ja, folk valgte Hitler ved at sætte kryds ved NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei).

Vi må vogter os for den voksende neo-nationalisme der vokser og vokser over hele verden også i DK. Sorry, men den visionære etiske politiker er aldrig blevet fremstillet af nogen vismand som en glødende nationalist.

Han har derimod været fremstillet som diplomaten, den der søger forsoning af parter i konflikt og forståelse for en større sammenhængende verden. Nelson Mandela søgte ikke hævn over de hvide da han blev valgt til præsident i Sydafrika. Gandhi vandt over de engelske koloniherrer gennem ikke voldelige handlinger.

Her var lidt at tygge på. Du kan også læse blogindlægget (Klik her) som jeg skrev før valget i juni 2015. Dengang skrev jeg også, man skulle vælge med omtanke.

Men i skrivende stund lytter jeg til Michael Jacksons sang: They don’t care about us! Og drømmer om bedre tider…