PROCESFILOSOFI.DK

Procesfilosofien og tidens gang

Skriv en kommentar

m412f7B

I tidsbegrebet i procesfilosofien, står fortiden, nutiden og fremtiden i kausal relation til hinanden. -De forskellige tider påvirker hinanden indbyrdes.

Nutiden er det centrale, og nutiden er altid en nutid i forhold til en fortid, ligeledes er nutiden åben for en given fremtid. Nutiden kan ikke forstås adskilt fra dens fortid eller dens fremtid, ligeså gælder det relationelt med fremtiden og fortiden, disse kan ikke forstås fraskilt fra nutiden.

We are trapped within history. Skrev en procesfilosof engang.

Det hele minder om filosoffen Hegel og hans begreb “Zeitgeist”, det at man ikke kan undslippe tidens ånd (nutiden), og man er altid indlejret i en bestemt tid, og man har denne tids subjektive syn på fortiden/historien og en kommende fremtid set ud fra den nutidige tidsånd.

Nutiden kan betragtes som det evige innovative nye fordi den er evig omskiftelig.I procesfilosofien kan man konstatere, at fortiden har skabt en given nutid, og nutiden er med til at skabe fremtiden. Abstrakt formuleret har en ny fremtid også et nyt
forhold til den nutid, der er her lige nu, og fremtiden et nyt forhold til fortiden fra nutid (Pressens).

Tiden, især nutiden befinder sig i et konstant flux, altså det er altid et flydende nu, et evigt flydende nu. Nuet er det eneste der eksistere.- Dette flydende nu, det er altid i bevægelse væk fra en fortid og altid flyende mod en ny fremtid. Nutiden er en konstant foranderlig og omskiftelig størrelse.

Fortiden er altid en trækken tilbage, en resigneret størrelse, og fremtiden en konstant henvendelse mod noget, det kommende.I morgen, er altså i dag, i går, lige nu, er i skrivende stund ikke nu mere, men er allerede fortid. Tiden er i procesmetafysisk forstand en subjektiv størrelse.

Nutiden er evig foranderlig og indlejret i et konstant flux. Det er et evigt skiftende nu, hvor hvert øjeblik altid står i forhold til en ny fortid af det forhenværende og en ny fremtid af det kommende. Tidsbegrebet skal altså forstås processuelt – hvor både
fortiden, nutiden og fremtiden udvikles og forandres konstant i kausalt korrelation til hinanden.

Man vil måske her muligvis indvende, at man kan da ikke ændre på fortiden? Men da tiden og dermed nutiden for en procesfilosof er en subjektiv størrelse, så forholder fortiden sig altid til en ny nutid, og fortiden ændrer dermed sin karakter. Det
samme med fremtiden, en ny fremtid med åbne muligheder er hele tiden omskiftelig i forhold til en skiftende nutid. Fremtiden er per se ikke eksisterende. Fremtiden skabes i et konstant foranderlig nu.

Erkendelsesmæssigt forstår vi faktisk nutiden ud fra fortiden og den kommende fremtid. De tre tidsenheder (nutid, fortid, fremtid) kan altså ikke som sådan adskilles fra hinanden. -Historisk set, anskuer og fortolker vi hele tiden fortiden anderledes. Tidligere mente man f.eks., at dinosaurerne levede side om side med mennesket. Palæontologer mener nu selvfølgelig, at dinosaurerne levede millioner år før mennesket kom til.

Ligeledes opfattede man tidligere, at kvinder havde mindre hjernekapacitet end en mand, hvor de flestes nuværende holdning er, at kvinder og mænd har lige meget hjernekapacitet. I fremtiden vil vi muligvis forkaste et bestemt nutidigt syn. Hvis vi følger den processuelle tankegang helt ud, vil vi med sikkerhed
ændre vores synspunkt på et eller andet.

En anden vigtig faktor i det processuelle perspektiv er det tidslige temporale. Alle processer er altid processuelt inkorporeret i et temporalt forløb (Et afkortet tidsligt forløb). – Alle egenskaber ved en proces skabes over tid, alt bliver
de facto ikke skabt på en gang, men skabes over et længere forløb. Der var ikke celler og DNA ved påbegyndelsen af Big Bang, disse elementer udvikles senere hen.

Ifølge procesfilosofferne, deriblandt mig selv, så er evolutionen her på jorden et paradigme på et processuelt forløb. Evolutionen er et langvarigt temporalt forløb på flere hundrede millioner år. Evolutionære teorier er essentielle for procesfilosofien. Den kambriske eksplosion af liv i urhavet for ca. 540 millioner år siden og frem til nutiden er et evolutionært processuelt forløb.

Mennesket var altså ikke et produkt af den kambriske eksplosion ved dets begyndelse, men er produktet af et langvarigt forløb over ca. 540 millioner år. Det startede med simple livsformer i havet. I urhavet udvikles mere og mere komplekse former
for liv, fra encellede organismer til de såkaldte invertebrate livsformer. I løbet af de geologiske perioder Kambrium og Ordovicium går udviklingen fra hvirvelløse dyr (invertebrate) til de første fisk. Disse fisk er de første vertebrater, altså organismer med en indkapslet knoglestruktur ligesom os mennesker. I løbet af
Devontiden for ca. 416 -359 millioner år siden kravler de amfibiske padder op på landjorden. Herefter udvikles padderne langsomt til krybdyrene. Krybdyrene udvikler sig med tiden til dinosaurerne, og dinosaurernes tid her på jorden strækker sig over ca. 170 millioner år og over tre geologiske perioder (trias, jura og kridttiden). Først
ved K/T masseudryddelsen i kridttiden for ca.65 millioner år siden uddøde dinosaurerne.

Mapausp

Efterfølgende kunne pattedyrenes udvikling tage fart. Pattedyrene havde latent udviklet sig side om side med dinosaurerne, men gemte sig på daværende tid i huler og var primært meget små i deres størrelse. De første oprejste menneskeaber kom
for ca. 3 millioner år siden og udviklede sig til Homo Sapiens.

Evolutionen er dermed et godt eksempel på et temporalt processuelt forløb. Evolutionsforløbet som beskrevet i det ovenstående er selvfølgelig en meget forkortet udgave af forløbet. Men resultatet af dette forløb er nemlig det, at filosofien overhovedet kan eksistere.

Filosofien er ikke til stede ved evolutionens begyndelse, men er et produkt af en temporal udvikling. Evolutionen er også et eksempel på en kausal korrelation mellem fortiden, nutiden og fremtiden. Fortidens hændelser og udvikling er nutiden et produkt af, og fremtiden vil vise nye evolutionære trin. Udviklingen er ikke slut endnu, processen forsættes. Tiden er begivenheder der bliver til og som forgår igen. Nye begivenheder kommer til. Nutiden flyder netop fordi, begivenheder gennemgår et forløb af tilbliven og forgængelighed.

Tiden er ligesom den græske filosof Heraklits flodbillede nemlig et flydende forløb. I floden udskiftes vandet af nyt vand, og i tiden udskiftes nye begivenheder med nyere begivenheder….fremtiden er altid åben. ALT KAN SKE. Fremtiden står ikke skrevet i sten… Se her for Procesfilosofiske foredrag

positive

Reklamer

Forfatter: Procesfilosoffen

A Philosopher

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s