Hvorfor bruges filosofi ikke noget mere konstruktivt? Hvorfor er filosofi gemt af vejen på universiteterne?

I dagens Danmark forholder det sig sådan, at filosofi er blevet en konstrueret pseudo-videnskab og filosofferne på universiteterne skriver for og kun for hinanden. Filosoffen Epikur sagde engang, at den filosof der ikke stræber efter at lindre menneskelig lidelse, han taler tom tale. Ligeledes mente Nietzsche, at det ikke er den skrevne filosofi der gør hele forskellen. Det er måden filosoffen lever sit liv på der er det centrale for Nietzsche.

Filosofi den dag i dag er blevet til et gensidigt flueknepperi mellem filosofferne på universitetet. Der stræbes ikke efter at lindre menneskelig lidelse og filosofien har derfor mistet sine rødder. De gamle græske filosoffer bedrev filosofi, som en særlig levemåde og de forsøgte at forstå verden.
Filosoffer i dag diskuterer på ensidig streng semantisk måde, om f.eks. Aristoteles moralske filosofi er hvad de kalder logisk semantisk adækvat. Ingen af disse filosoffer har forsøgt, at leve i overensstemmelse med Aristoteles livsanskuelse. Filosofferne på universiteterne har glemt at filosofi ikke kun er en tankevirksomhed, men at filosofien også har en praktisk side.

Aristoteles vidste, at menneskelig forståelse ikke kun drejede sig om teori, men også om praksis. Filosofien burde komme ud af universiteterne og praktiseres i praksis qua filosofiens funktion, om at lindre menneskelig lidelse. Det gavner ingen, at vide om f.eks. Heideggers filosofi er logisk semantisk adækvat, men derimod om Heideggers filosofi kan overføres til en praktisk filosofi, som kan lindre menneskelig lidelse i verden.

Filosoffer har misforstået, at filosofi skulle være en videnskab. I bedste fald vil dette kun tage sig ud som en pseudo-videnskab. Rigtig praktiseret videnskab stræber efter en bedre verden og at producere noget, som kan gavne menneskeheden. Filosofisk forskning gavner ingen og producerer intet brugbart produkt – som gavner menneskeheden. En ny fortolkning af Wittgensteins værk Tractatus Logico-Philosophicus interesserer kun andre filosoffer. Det vigtige er – om denne nye fortolkning er medskabende til at lindre denne menneskelige lidelse – i så fald er nyfortolkningen ubrugelig.

Jeg er selv uddannet filosof og jeg har opdaget, at den nulevende opfattelse af filosofi, den er fejlagtig i sin mangel på praksis. Filosoffer formår ikke at tænke filosofisk mere og de er ude af stand til at tænke ud af boksen. Filosofiens værktøjer er ikke blot en pen og et stykke papir. Filosoffens genstandsområde er hele verden og filosofferne kan bruge sin omgivende verden, som sin pen og sig selv som et stykke papir.

Det er for snæversynet, at anse en filosof, bare som en der skriver en bog fyldt med argumenter for og imod noget. Filosofi må aldrig have en bestemt statisk metode – filosofien skal være fri.

Alfred Whitehead skrev engang, at filosofien ikke må ekskludere noget. Whitehead var fortaler for en procesfilosofi, som anser verden ikke i statiske fastfrosne strukturer. Hele verden og filosofien befinder sig i et flux. (Se mere på http://www.procesfilosofi.dk)

Verden og livet er en proces. Proces er udvikling og filosofien må hele tiden være under udvikling. Udvikling gavner. Udvikling skaber noget nyt. Akademisk filosofi må prøve noget nyt. Filosofien må blive mere praktisk orienteret og udvikle sig. Den gamle græske filosof Diogenes forstod, at filosofien kan udleves i praksis. Diogenes forstod, at filosofi bedrives med sig selv som et eksempel for en filosofi. Filosofi er efter græsk – kærlighed til visdom. Filosofi er en lidenskabelig entreprise og ikke en sjælløs adækvat virksomhed, som ørkesløs taler tomme ord.

Man bliver nødt til at bruge filosofien i praksis, for ellers svarer det til, at man bager en kage efter alle de rigtige forskrifter og kagen ser rigtig ud, men du ved faktisk ikke hvordan den smager før end du har smagt den. Mange filosoffer smager ikke kagen, men bager den bare efter en opskrift. Kagen skal smages, før end du finder ud af, om du har bagt den ordentligt.

Filosofien skal leves i praksis for at finde ud af om den virker. Filosofi er en processuel virksomhed. Filosofi udvikles processuelt gennem en erkendelsesproces, samt en læringsproces. Filosofi har ændret sig gennem filosofihistorien og vil stadig ændre sig. Filosofi er i en proces og processen fortsætter. Filosofi må have en praktisk anvendelighed i det virkelige liv, ellers vil filosofien reduceres til, bare en slags underholdende gymnastik for hjernen. Men som Heidegger mente, så er vi ”væren-i-verden”. Vi lever altså i konkret virkelig verden og vi må forholde os til den.

Læs mere om procesfilosofien på bloggen!