Vi mennesker er som bekendt ikke perfekte væsner og engang imellem kan vores hoveder være fyldt af knap så godmodige tanker om andre mennesker. Her på dagen for Donald Trumps indsættelse; der er jeg optaget af filosofiske spørgsmål om, hvorvidt det moralsk forkert at ønske et andet menneske ondt? Jeg tænker her ikke på, om man må gøre et andet menneske bevidst ondt gennem direkte handling? Dette er jeg selvfølgelig ikke tilhænger af. Men det, bare at ønske et andet menneske alskens ondskab?

F.eks. er det moralsk forkert af mig, at ønske at f.eks. Donald Trump kommer galt af sted på en eller anden måde? At han bliver syg? At han falder og kommer til skade? Eller hvad med det helt ekstreme, at ønske han ville dø? At han blev dræbt ved attentat? Er man moralsk set forkert på den hvis man tænker sådan? Umiddelbart er der er noget moralsk forkert over den slags ønsker.

Men hvis vi nu forestillede os, at jeg levede i nazi Tyskland, ville det så være moralsk i orden, at ønske Adolf Hitler myrdet? Tankerne leder hen på, om man er tilhænger dødsstraffen? Hvis man vil ønsker, at et andet menneske skal dø på grund af sine ugerninger, som eksempelvis Hitler, så er man tilhænger er man jo tilhænger af dødsstraffen. Men Hitler startede jo også en altødelæggende krig og forfulgte og dræbte 6 millioner jøder. Så man kan sætte sig ind i, at nogle personer ville ønske Hitler død hvis man f.eks. levede under anden verdenskrig.

Gennem filosofihistorien mener den pligt-etiske  filosofiske gren (Deontologi), at der findes et såkaldt livets ukrænkelighedsprincip nå det kommer til den enkeltes liv. Altså, at det altid er forkert at slå et andet menneske ihjel også selvom denne handling ville redder millioner, som i det tilfælde af at nogen havde dræbt Hitler inden krigen og jødeforfølgelserne. Hvis man nu vidste at det ville ende med det. Der findes et filosofisk paradoks som udfordrer dette livets ukrænkelighedsprincip.

Forestil dig en løbsk togvogn der suser af sted og bremserne er defekte. På sporene er fem mennesker bundet og ude af stand til at bevæge sig og togvognen er direkte på vej mod dem. Du står et stykke væk derfra præcis ved siden af en stang til skifte sporet. Hvis du trækker i dette håndtag, vil vognen skifte spor. Men du bemærker, at der er én person på dette sidespor. Du har altså to muligheder:

1. At du ikke gør noget, og vognen dræber fem mennesker på det nuværende spor.
2. Træk i håndtaget og skift sporet derhen hvor det kun vil dræbe en person.

Hvilken løsning er den mest etiske valg?

Jeg er tilhænger af at skifte sporet og dræbe 1 i stedet for 5 i sådanne en situation.

Men tilbage til det, at ønske et andet menneske ondt er dette moralsk forkastelig? Jeg ville mene, at hvis du levede under Hitlers rædselsregime og anden verdenskrigs uhyrlighed, så ville det være ok at ønsker Hitler alt muligt ondt deriblandt det at ønske, at nogen ville dræbe ham. – Det ville egentlig også være i orden at dræbe ham (Se det filosofiske paradoks ovenfor) – Dette mener også konsekvens-etikerne (utilitarisme).

Men hvad med f.eks. det at ønske Trump alt muligt ondt? Endda at ønske ham døden?

For det første kender vi næppe konsekvenser af Trump ved magten i USA i praksis gennem længere tid. Det er ren spekulation på nuværende tidspunkt.  Så man ville være moralsk forkert i at ønske ham død. Det eneste han har gjort er at være en person, som man kan være ufattelig meget politisk uenig med.

Nogen mener, at han direkte er en farlig mand at have ved magten i USA, men endnu engang så kender vi ikke konsekvenserne af hans politik og handlinger på langt sigt. Så man går altså for vidt og bliver moralsk forkert på den, hvis man ønskede ham generelt ondt, som f.eks. at ønske ham død.

Men da Trump har skræmt mange væk sig fra politisk set og mange mennesker deriblandt mig selv, vi føler os yderst fremmedgjort over hans politik indtil videre. Mange deriblandt mig selv, mener at han er farlig. Er det så ikke ok i en eller anden forstand, at ønske at der sker ham noget meget ondt?

Nej det er det faktisk ikke i rendyrket moralsk forstand. Men nu vil jeg twiste det lidt og påstå, at på et lille niveau er det faktisk egentligt i orden moralsk set, at ønske nogen en smule ondt.

F.eks. det at ønske at en anden person skal mislykkes i hvad jeg ville kalde dets projekter. Men ikke kun hvilke som helst projekter, men kun hvis disse projekter ville gå ud over andre mennesker og deres projekter.

Det er f.eks. ikke ok, hvis jeg nu gik en tur med Donald Trump og han pludselig siger til mig, at han gerne ville købe sig en is hos ismanden. Det ville være kun i trods og ansporet af en personlig forfølgelse, at ønske at Trump skulle mislykkes i sådanne et projekt. Da projektet: køber en is ikke har store konsekvenser for andres projekter. Ismanden tjener penge og vil gerne have Trump køber sig en is. Producenten af selve isen er også yderst glad for at Trump køber sig en is. Så hvis man ønsker Trump skulle mislykkes i at købe sig en is. Ja, så ønsker man det kun af ren trodsighed og er personlig bare imod ham.

Derimod har Trumps politik og politiske handlinger konsekvenser for mange og deres personlige projekter, så at ønske, at Trump mislykkes i sine politiske projekter, det er faktisk helt moralsk i orden. Selv i så vidt en grad, at ønske at Trump mister sit politiske embede og mislykkes totalt i sit politisk projekt. – Dette er helt i orden i moralsk forstand.

Så hvis du er tvivl derude, om hvordan du moralsk bedst forholder dig til Trumps politiske virke. Så, sig til dig selv, at jeg ønsker at han skal fuldstændig mislykkes i sit politiske projekt. – Dette kaldes også, at være politisk uenig ikke sandt? Fordi det er vel helt i orden at være politisk uenig? Er det ikke?