Hvad er tid? Egentlig er begrebet tid menneskeskabt, da universet egentlig er lige glad med at tiden den går. Men rent basalt set er begrebet tid en forståelse for, at noget ikke vare evigt og alt i universet nemlig er forgængeligt.  På den måde er tiden egentlig døden, da alt med tiden foregår, ja selv stjerner, sole og galaksers lys forsvinder med tiden. Man taler om at universet tid ikke er evigt, dog slukkes universets lys først om ufattelig ekstremt langt tid, om billioner af billioner af år. Tiden render en dag ud for universet.

I filosofi skal man passe på ikke at anskue begreber alt for snævert, og da jeg har tiden til det, så kan jeg tilføje at forståelsen af tiden også er knyttet til forventning. Med tiden forandres nemlig alt ting. Natten står på nu, men snart er det dag og alt ser pludselig lyst ud. Engang var vores planet en gold sten i solsystemet, men som tiden gik, så er den nu fyldt med en mangfoldighed af liv.

Hvorfor er mennesker så besat af tid? I dyrenes verden går de ikke så meget op i, at klokken nu er middag eller klokken nu er 18.36. Dyrene motiveres af dagens cyklus som morgensolen og nattens kommen. De tænker ikke, nu er klokken 12, nu må jeg se at få noget mad. Mennesker er besat af tiden og vi definerer os selv meget ud fra tid. Vi har jo ikke oceaner af tid, derfor må få det bedste ud af tiden.

Bliver vores bekendtskaber sure på os hvis vi ikke er vi til tiden?

Har vi tillid til, at det vil gå os godt, så er tiden med os.

Er vi blevet gamle og bekymre os om hvad vi kan nå? Så er tiden imod os og tiden er knap.

Står vi og venter på toget, siger vi at tiden snegler af sted.

Er vi sammen med mennesker vi holder af og der sker en masse omkring os, så taler vi om at tiden flyver.

Vi kan også være alt for hurtigt ude med nogle ting og være tidlig på den.

Tiden er også noget vi ønsker at bekæmpe, nemlig inden tiden jo render ud. Vi anskuer ikke altid tid lige positivt for klokken slår og slår (AV). Tiden presser sig på og pludselig er tiden gået. Pif paf puf.

Derfor har mennesket altid været besat af, at skulle nå så meget som muligt og få så meget som muligt ud af tiden.

Derfor måler vi tiden og deler den op i timer, minutter og sekunder. – Vi har jo ikke al verdens tid og den tid vi har, den vil gerne have med os, inden den render ud og går sin vej.

Vi vil vide at vi er til tiden og følger med i tiden i mere end en forstand.

Mennesket har benyttet sig er ure siden oldtiden. Solure blev brugt i det ældgamle Egypten for ca. 1500 f.v.t. I dag benytter vi ure alle steder. På vores telefoner. På væggene. På vores computere. På vores arme og i vores lommer. – Armbåndsuret bruger vi stadig selvom tiden er blevet en anden og tiden lige nu står i smartphonens tidsalder; hvor alle kan se hvad klokken viser på den.

Med armbåndsuret kan man være til tiden og være på slaget. Man har tiden med sig og kan holde øje med tiden inden den løber fra en.

Man er vel en mand af sin tid?

Men nu er tiden inde til at stoppe her, da tiden nu er til noget andet og jeg vil gerne nå andre ting inden tiden går og klokken er blevet mange.

Husk derude at tiden er på jeres side… Og hvis man ikke tager sig tid, så får man aldrig tid!

Look at the time. Gotta go!