Folketingsvalget (Et filosofisk perspektiv)

Jeg vil i disse vigtige valgdage gøre opmærksom på et mere filosofisk perspektiv ved det at afgive sin demokratiske stemme. Som filosof er jeg bundet af Epikurs berømte ord; ”at den filosof der ikke stræber efter at lindre menneskelig lidelse, han taler tom tale”. Dette forsøger jeg at tage på mig som min filosofiske ed.

Jeg vil lindre lidelsen ved at opfordre til at stemme på de mest egnede repræsentanter til lede vores land ud af krisen. Ja i modsat af hvad påstås af den siddende regering, så er jeg ikke overbevidst om, at vi er ude af krisen endnu. Der hersker stadig meget arbejdsløshed og f.eks. mange grønne løsninger er opgivet og skrinlagt. (Dette skyldes helt klart manglende penge ergo er vi stadig i finansiel krise). Men det lyder befriende at de siger, at Danmark er ude af krisen, men dette har ingen substans.

”Ondskaben sejrer når gode mennesker formår at gøre intet”; sagde en klog mand engang. Vi må handle fordi der skal gøres noget. Vi kan selv vælge vores repræsentative politikere og vi kan vælge de rigtige repræsentanter, hvis de da ellers har valgt at opstille til dette folketingsvalg?

Det faktum, at det at der hersker korruption her i Danmark ikke blot er en myte. Politisk korruption og politikeres manglende oprigtige interesse for borgerne har været der siden tidernes morgen. I det gamle Rom brugte Kejseren brød og skuespil til at lulle folket i søvn. Ligeledes i dagens Danmark vil politikkerne gerne fjerne fokus for korruptionen.

Demokratiet er ikke dødt og det er også langt hen af vejen velfungerende, men demokratiet har sprækker, og illusionen om et korruptions frit Danmark vil jeg gerne komme til livs. Jeg vil også gerne proklamere at politik ikke er ligegyldigt og vi kan vælge bedre repræsentanter.

Husk på, at stemme med hjertet og ikke pengepungen. Gør dig klar over, hvad det er, som det handler om. – Om rigtige mennesker, ikke om penge eller smarte valgslogans. Vi skal huske på, ikke at stole blindt på politikkerne og at de politikere også ligger under for korruptionsfaktoren.

Politikere er mennesker og mennesker er per definition fejlbarlige. Mennesker kan korrumperes af magtpositioner og ’alt magt korrumperer alt, som ordsproget også lyder.

Så husk at være skeptisk overfor politikeres hykleri og despotisme, og ikke lade sig lulle i seng af deres ’brød og skuespil’.

Hvorfor dette blog indlæg?

Jo, jeg mener, at folketingsvalget er vigtigt og at jeg ikke selv vil stemme på korrupte politikere og dets lige. Men, jeg vil heller ikke stemme på nogen, som ikke tager det alvorligt og ikke vil arbejde for at lindre lidelsen i Danmark og gøre det til et bedre sted.

Aspirerende politiker skal have et oprigtigt drive om at ville gøre verden/Danmark til et bedre sted for os alle også de kommende generationer. De skal ikke være drevet af, at gøre økonomisk karriere og have flest facebook følgere/venner eller at tage sig godt ud i medierne.

Procesfilosoffen her mener, at de politikere som vi skal vælge, de skal ikke ligne os. De skal være forbilleder og skal vælges fordi de er mest egnet til jobbet og har et godt moralsk menneskesyn. Politikere som ligner os, er smålige, spidsborgeragtige, pengegriske, amoralske og egoistiske. Er det virkelig dem, som vi vil have, som skal lede landet for os?

Nej, lad os vælge bedre repræsentanter og ikke vælge dem vi plejer at vælge. Dette er faktisk anti-fremgangsagtig at bare gøre det samme om og om igen. Albert Einstein sagde engang; ”Vi kan ikke løse problemer på samme måder som de skabt”. – Der skal nye løsninger til og nye iderige initiativer.

Nutidens problemer er skabt på baggrund af, at det altid er de samme slags politikere der bliver valgt, så hvis vi bliver ved med bare at vælge de samme. Ja, så bliver problemerne bare ved med at eksistere for sådan løser vi ikke problemerne.

Vi skal tænke nyt og langsigtet. Vi skal ikke være så fremmedfjendske overfor det nye. Så prøv at tænk nyt og stem på noget nyt og alternativt til de politikere som du altid har stemt på. (ellers fortsætter den herskende politikerlede).

Dette er procesfilosoffens anbefaling i forbindelse med folketingsvalget 2015.

Godt Valg!
littlefish.gif