Jeg er i denne tid, ligesom tusinde eller millioner andre verden over, isoleret hjemme i et fælles initiativ om ikke at sprede smitte.

I disse Coronatider kalder det på fordybelse og filosofisk eftertanke hos mig. Så jeg deler her i fri stil mine filosofiske perspektiver på begivenheden som omtales Corona pandemien. Det har i sig selv været noget af en proces at nå tankemæssigt frem til, at hele denne begivenhed ´Corona pandemien´ i sig selv er et billede på procesfilosofien.

Jeg vil stadig betegne mig som værende en processuel filosofisk tænker og derfor ser jeg Corona pandemien gennem netop procesfilosofiske briller. Faktisk kan jeg ikke lade være med det, da procesfilosofien handler om at se nærmere på forandringsprocesser og det omvæltende. Centralt for procesfilosofien er også begivenhedsbegrebet og Corona pandemien er en særlig slags begivenhed.

Hvad er procesfilosofi? Teknisk betegnet, at anskue og forklare verden og alt i denne ud fra en procesorienteret terminologi. Det handler altså om, at alt i verden hele tiden forandres og intet forbliver det samme. Forandringerne kan ikke undgås uanset hvad. Der er kun den ene sandhed i verden, at alt forandres. Allerede i oldtiden ytrede Heraklit, den første egentlige proces filosof, Panta Rhei (Alt flyder) og blev kendt for at have sagt, at du ikke kan træde ned i den samme flod to gange. Alt i universet forandres simpelthen. Selv en sten ændrer udseende over tid f.eks. efter århundrede eller tusinde års regn (Dette kaldes erosion). Forandringsprocesser kan ikke undgås og vil altid være der. Husk synonymerne med ordet proces som bevægelse, omvæltning, forandring, revolution og omskiftning. Disse ligger i selve procesbegrebet og er altid til stede. Forandringer kan komme udefra og påvirke genstanden eller personen der rammes af forandringen. Forandring kan komme indefra fra selve genstanden eller personen. Genstanden her skal forstås i meget bred forstand, som alt det der har en materie/substans. Altså er planeter og stjerner også genstande i denne forståelse. Forandringer kan være hurtige og korte eller langsommelige over meget lang tid. (Dette er en meget kortfattet forklaring på procesfilosofien. Men du kan læse en mere grundig indføring i forskelle indlæg her på hjemmesiden. Du kunne starte med denne her).

Menneskets historie er lig med historien selv har nogen engang sagt og historiens gang rammes selvfølgelig også af forandringer, større eller mindre. Og lige nu befinder vi os midt i historiens vingesus. Står vi lige nu over for en gigantisk historisk forandring? Er vi midt i forandringens epicenter? For at bruge en virusterminologi. Vi er vel i gang med den levende historie? Som filosoffen Heidegger mente, er vi kastet ind i denne verden. Ja, man kan sige at vi er kastet ind i historiens gang. Vi er ramt af en begivenhed der har skabt en ´instant´ forandring globalt set.

Men er det ikke common sense, at alt forandrer sig over tid? Og at mennesket og dets samfund forandrer sig hele tiden og også en gang imellem helt radikalt? Det mener jeg faktisk ikke. Det ligger til mennesket at glemme det faktum at alt forandrer sig i dets gøren og laden. Husk hvis man bliver arbejdsløs, trist eller f.eks. holder op med at ryge, ja så bilder du dig selv hurtigt nogen ting ind og bliver fanget af tanker som; Jeg finder nok aldrig et job igen (Det forandrer sig ikke). Jeg bliver nok aldrig rigtig glad igen (Det forandrer sig ikke). Ej den rygetrang forsvinder aldrig (Det forandrer sig ikke). Så det foranderlige ved verdenen huskes ikke altid lige godt og navnlig ikke på denne særlige procesfilosofiske måde, at forandringen er lig med meningen med verden og dens eneste egentlige sandhed som du kan stole på.

Men nu vil jeg gerne tage fat på at spekulere over historiske forandringer og om historiens gang. Vi er gået over i Corona pandemiens historiske forløb så at sige. Man kan tolke det historiske forløb på 6 forskellige måder. Altså 6 måder at se på historiens gang på. Nr. 1 Den progressive måde: Historien forløber sig mod en ny og total forskellig tilstand fra det forrige og til en bedre tilstand end førhen. Fremskridtet det bliver bedre med tiden. Nr. 2. Den Retrogressive måde.  Historien forløber sig tilbage til en ringere og dårlige tilstand af tingene. En pessimistisk tilgang til historiens gang. Det bliver ikke bedre. Det bliver værre. Verdenen er af lave. Nr. 3. Den declivitouse måde: Historien går mod sin gradvise ende. Historien går til grunde med tiden. Menneskeheden går til grunde. Historiens endelig så at sige. Nr. 4. Den stabilitariske måde: Fundamentalt set forbliver de fleste ting det samme over tid i historiens forløb. Intet rigtig nyt sker. Same shit different day. (Denne tolkning kan procesfilosofien ikke tilslutte sig). Nr. 5. Den cykliske måde: Der hersker forandring, men ingen særlig retning mod noget er til stede. Der hersker et gentagende mønster i historien. Alt gentager sig uden at komme til forløsning. Nr.6. Den stokastiske måde: Tilfældige fluktueringer (Forandringer) uden noget specifikt mønster i historiens forløb. Snart sker det ene, snart sker et andet (Historiske forløb fra Nicholas Rescher). Hvilket scenarie vil Corona pandemiens historiske forløb passe ind i? Hvordan skal vi så anskue Corona pandemiens forløb? Som Kierkegaard sagde: Livet forstås baglæns men leves forlæns. Mon ikke det samme gør sig gældende med historiens forløb. Men jeg tænker p.t. at en mellemting mellem den stokastiske og progressive måde er der hvor jeg synes Corona pandemien passer ind.

Så lad mig komme tilbage til procesfilosofiens forståelse, eller rettere sagt min tolkning af denne processuelle begivenhed, Corona pandemien, som vi lever under lige nu. For hvad er en begivenhed da? Begivenheder er hændelsesforløb hvor ændringer indtræffer. Begivenheden selv kan være det der forårsager ændringen eller ændringer. Begrebet begivenhed er noget særligt erkendelsesmæssigt som også knytter sig til netop det øjeblik der kickstarter et forandringsmæssigt hændelsesforløb (Hændelsesforløb endnu et synonym for proces). Lad os tage et eksempel på sådan en begivenhed hos det enkelte menneske og dernæst eksempler fra verdenshistorien, og så til sidst en nutidig begivenhed nemlig Corona viruspandemien. En begivenhed hos det enkelte menneske kan være det øjeblik du får at vide at du har en slem sygdom som f.eks. kræft. Dette ændrer og farver alt i din erkendelsesverden efter dette øjeblik. Din verden er ikke den samme som før denne viden. For dig er der et før og efter sygdommens erkendelse. Andre personlige radikale begivenheder der indtræffer, er f.eks. forelskelse, du mister en du elsker, bliver arbejdsløs, vinder i lotto osv.

Lad os kigge på historiske begivenheder. Begivenheden som attentatet på Hertug Franz Ferdinan den 28. juni 1914 førte til første verdenskrig kort tid efter. De fleste historikere er enige om, at netop denne begivenhed var øjeblikket der førte til hændelsesforløbet der førte til den første verdenskrig. Begivenheden ´første verdenskrig´ førte med tiden så til anden verdenskrig. Begivenheden ´terrorangrebet den 11. september 2001´ i USA førte til krigen mod terror, øget flysikkerhed og en kaskade af andre hændelsesforløb som f.eks. indførelsen i USA af The Patriot Act og Homeland Security Act. – Flere lande verden over styrkede deres antiterrorlovgivning. Historikerne skelner nu mellem verdenen før 11. september og verden efter 11. september. I den efterfølgende tid, ja selv årevis efter, ved man hvad man taler om hvis man nævner 11. september. Den dato bliver nu associeret med terrorangrebet.

Ligeledes nu befinder vi os i en verdenshistorisk begivenhed = Corona pandemien. Vi befinder os faktisk i begivenhedens mekka – In medias res. Det punkt hvor vi ikke kan se helt præcis hvor hændelsesforløbet fører hen. Men vi kan allerede nu konstatere at verdenen ikke vil være den samme som før Corona virussets udbrud i Wuhan provinsen i Kina. Det hændelsesforløb vi er i lige nu, i skrivende stund, er en tilstand af et radikal begivenhedsforløb som jeg kalder Corona pandemien. Corona virusudbruddet er ikke blot en epidemi, men en pandemi, dvs. det gælder altså hele verden. Virus udbrud er stort set dokumenteret i hele verden. De fleste lande i verdenen er i en forandret tilstand, og lande verden over er lukket ned i større eller mindre omfang på ubestemt tid. Flytrafikken mange steder verden over er indstillet fuldstændig. Biografer er lukket. Alle koncerter er aflyst. Eurovision i maj 2020 aflyst. OL er udskudt til næste år o.s.v.

Jeg mener at begivenheden Corona pandemien kan sammenlignes med den erkendelsesmæssige tilstand at være blevet forelsket eller at miste nogen du elsker eller at få at vide du har kræft. Alt i din verden er nu forandret fra et før denne begivenhed til et andet efter denne begivenhed. Verden og verdenshistorien er gået fra et A til et B og kan aldrig gå tilbage til et A igen. Begivenheden som verden befinder sig i netop nu, er et radikalt ´nyt´. Vi har aldrig før været i et verdensomspændende lock-down i denne stil. I årene efter 11. september kunne alle sige hvor de var den 11. september 2001. Så jeg tror, at vi nu også om flere år vil tænke tilbage og huske ting fra vores liv og historier fra tiden omkring Corona virusudbruddet. Altså vil man sikkert fortælle om hvad man lavede under lock-down/ Isoleringen/karantænen m.m. For mit eget vedkommende vil jeg sikkert berette om, at min datter begyndte at gå for alvor og fik perfektioneret sin gang sammen med sine forældre under lock-down.

Selve ordet Korona har sandsynligvis ændret sin mening fremover. Ligesom 11. september ikke har den samme kollektive betydning som før terrorangrebet 2001, så vil folk nu sikkert i mange år, når de hører ordet Korona, ikke tænke på at det faktisk er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære. Ved en solformørkelse, når solen bliver skjult af månen, kommer denne ´korona´ til syne og “omgiver” månen. Jeg ved godt at mange steder i asien er Corona omtalt i forbindelse med almindelig forkølelse. Men det er i hvert fald ikke i Danmark og i den brede befolkning. Folk (I Danmark og en del af vesten) vil i fremtiden højst sandsynlig tænke på Virusudbruddet i 2020 når de hører ordet Korona om 5-6 år. Ja jeg tror at selve år 2020 vil blive husket for denne pandemi, hvad tror du? Ligesom 2001 ikke huskes specielt for andet end det famøse terrorangreb på Twin Towers i New York og angrebet på Pentagon. Hvad skete der ellers i 2001 prøver jeg at huske. Hvad husker du der skete i verdenshistorien i år 2001 altså foruden terrorangrebet i USA?

Men kan man spå om fremtiden? Selvfølgelig kan man ikke spå om alt i fremtiden og dette ville også være anti-procesfilosofisk. Men en vis grad af sandsynlighed kan man dog godt gætte på. Fremtiden er åben og alt kan ske. Så gætværk er gætværk, men noget må vel være mere sandsynligt end andet? Jeg tør her godt våge et filosofisk fremtidsperspektiv på Corona pandemien. Jeg mener, at vi ikke bare vender tilbage til et såkaldt ´business as usual´. Dette er begivenheden ´Corona pandemien´ simpelthen alt for gennemgribende til. Vi er et radikalt andet sted end før.

Mine tanker er, at f.eks. før Corona pandemien var der måske større sandsynlighed for at Donald Trump ville vinde det amerikanske præsidentvalg her i 2020, fordi han overlevede en rigsretssag i kongressen og det faktum at økonomien er blevet stærkere i USA efter hans indsættelse. Nu ved vi overhovedet ikke hvordan USA’s økonomi vil være op til valget i november 2020, og en eventuel dårlig økonomi og en dertil hørende økonomisk recession kunne koste Donald Trump valget. Måske. Det er denne usikkerhed på fremtiden som kommer efterfølgende på hændelsesforløbet Corona pandemien der gør at fremtiden står åben. Alt kan ske. Men jeg mener procesfilosofisk set at Corona pandemien er og bliver en såkaldt ´Game changer´. Den vil trække gennemgribende forandringer med sig. Hvis historien var en person, så vil den være i tilstand af at have fået en livstruende sygdom, havde mistet sin formue eller en af sine kære, have vundet i lotto osv.

Inden for en procesfilosofisk begrebsorientering så er verden altså nu mere åben og fremtiden mere åben (usikker og upræcis på hvad der vil ske) end den var før Corona pandemien. -Dette er min sandsynligheds vurdering som procesfilosof og min tolkning på mulige fremtidsperspektiver. Efter Corona pandemien kan alt nemlig ske. Regeringer og nationer kan brase sammen og verdensøkonomien kan komme ind i en længere økonomisk recession, eller ikke. Mange penge kan og vil sikkert skifte hænder. De før så rige kan blive de nye fattige. Alt står ret åben nu. Kina der førhen stod i fronten som den nye store verdensøkonomi kan bytte plads med andre nationer. Rusland kan få endnu en revolution som kan vælte Putin hvis han ikke løser pandemiens udbrud ordentlig. Alt kan ske når fremtiden er åben og alt vil netop ikke være business as usual det tør jeg godt spå om. Kan jeg tage fejl? Selvfølgelig. Hvad mener du?

Men det interessante er at sådan er det faktisk altid og sådan har det faktisk altid været. Det har aldrig været business as usual og dette har procesfilosofien været bekendt med længe. Verdenen kan så hurtigt blive kastet ud i et kaos og et omfattende lock-down. Sådanne begivenheder har altid været mulige. Procestænkeren er ikke overrasket over at f.eks. en sort mand blev præsident i USA i 2008, eller at en person så radikalt modsat Barack Obama som Donald Trump blev præsident efterfølgende. Ligeledes med begivenheder som 11. september og den nuværende hændelsesproces kaldet Corona pandemien. Man kan sandsynliggøre at disse begivenheder indtræffer. Man kan ikke spå om hvornår eller hvad der helt præcis sker eller hvornår en game changende begivenhed indtræffer. Blot det faktum at de radikale forandringsmæssige revolutioner sker. Dinosaurerne uddøde og blev til fugle efter at have regeret i 175 millioner år. Pattedyrene går op af sine små huler i jorden og vokser sig store. Mennesket kommer for dagen og bliver apex rovdyret på jorden osv. Hvor går historien hen? Lige nu lever vi under den moderne tids største virus pandemi og jordklodens første verdensomspændende lock-down.

Men er det godt det der sker i denne hændelse Corona pandemien? Det er selvfølgelig altid trist når en masse mennesker dør. Jeg tænker filosofisk i meget længere forløb. Historiens gang efterfølgende. Er det godt eller skidt i længden? For det første er det for tidligt at sige hvad godt eller skidt der kommer ud af det her og hvor vi er henne om 10 år?  Det kan jeg ikke spå om, andet end at vi ikke er samme sted som før Corona pandemien (Vi er i B og ikke i et A mere). For det andet så er det faktisk anti-procesfilosofisk at sætte label på noget som enten godt eller skidt. Fordi sådan en mærkat vil i sig selv være omskiftelig og foranderlig og ja processuel. Hvad der er godt nu, det kan være skidt senere hen. Men noget ´er´ aldrig bare det samme vand i floden. Husk Heraklits motto fra oldtiden; at alt flyder som i floden og at du aldrig kan træde ned i den samme flod to gange. Vi træder altså nu ned i noget nyt vand. ” You better start swimming, or you sink like a stone for the times they are a changing”. (Bob Dylan). Her er en videooptagelse fra en special – forelæsning jeg holdte på Syddansk universitet (Folkeuniversitetet i 2014) Se nedenfor. (Men hav god tid. Varighed ca, 1 1/2 times tid)