Der findes efter min mening kun tre grundlæggende anskuelser et mennesker kan have filosofisk set. Disse tre retninger kan kombineres mere eller mindre og overlapper hinanden, men de fleste mennesker og filosoffer, har en grundlæggende tilbøjelighed til, at nærme sig kun et af de tre standpunkter.

Du vil sikkert selv synes, at du nærmer dig en bestemt retning når du læser om dem, men husk at du sagtens kan svinge lidt imellem dem. Men alle dine holdninger og livsanskuelser vil ligge indenfor et af de tre retninger mere eller mindre.

Den første retning = Det videnskabelige rationelle standpunkt. Hvis en filosof har dette udgangspunkt, mener han/hun at verden og livets mening grundlæggende kan forklares ved hjælp af videnskaben, fornuften eller ud fra rationelle logiske perspektiver.

Hvis man tænker sig grundigt om og bruger de rigtige metoder til at anskue verden og livet på, vil dets mening fremgå for en. Mennesker og filosoffer med dette standpunkt holder af videnskabens resultater og bakker op om disse, de mener at fornuften skal veje tungest på vægtskålen. Argumenterne er baseret på logik, fornuft og alt kan rationelt forklares her. Hvis der er noget vi ikke forstår, er det fordi vi ikke har videnskabeligt og rationelt forstået det endnu.

Den anden retning = Det religiøse transcendentale standpunkt. Hvis en person eller filosof har dette standpunkt, vil han/hun forklare verden ud fra relative religiøse termer. Transcendental betyder overskridelse, noget der overskrider fornuften eller naturen og ligger over det.

Ord som Gud, ånd, sjæl og skæbne bliver brugt i spørgsmålet om livets mening og om hvordan verden er. Hvis man har dette standpunkt, kan man godt have relativt tillid til videnskaben, men mener grundlæggende at verden ikke kun kan forklares ved hjælp af fornuften og videnskaben alene. Verden er mere kompleks end som så, forskellige religiøse og skæbnemæssige forklaringer, hjælper os til at forstå verden og livet bedre.

Den tredje retning = Det skeptiske og tvivlsomme standpunkt. Hvis en person eller filosof ynder denne livsanskuelse, er det som en grundlæggende tvivl. De forholder sig skeptisk overfor både videnskaben og det religiøse. De mener at verdens grundlæggende mening på en måde er skjult for os. De forholder sig altid skeptisk uanset om emnet er livet, verden, Gud, videnskaben eller andre spørgsmål.

De kan både have en tendens til, at bruge til tider religiøse argumenter eller logiske argumenter, men ytre tit sætningen: jeg ved det ikke. Som Sokrates sagde, jeg er så klog, at jeg ved at jeg ingenting ved. For skeptikeren kan verden også til tider virke meningsløs, men at man selv skaber sin mening i den, en individuel mening.

Meget filosofi begynder med en undren og en tvivl omkring livets store spørgsmål. Skeptikeren kan løse livets gåde, enten ved det religiøse transcendentale standpunkt eller det videnskabelige rationelle standpunkt, eller skeptikeren kan bibeholde sin tvivl og sunde skepsis.

Dette er de tre retninger, men som en god skeptiker, forholder jeg mig skeptisk over for det jeg selv har skrevet. Men jeg mener at uanset hvilken holdning til livet og verden du har, vil den passe på en eller flere af de tre. Der findes ikke andre retninger basalt set, altså sådan rent grundlæggende. Jeg har forsøgt i mange år, at finde en frem til en fjerde retning, men det har ikke kunne ladet sig gøre.

Videoen her er lavet af Procesfilosoffen og handler om skepticisme og de oprindelige græske skeptikere.