PROCESFILOSOFI.DK

Procesfilosofi

5 kommentarer

cropped-cropped-billede4.png

Filosoffen Heraklit sagde, at man ikke kan træde i den samme flod to gange. Dette er et billede på procesfilosofien. Vandet i floden forbliver aldrig det samme, der kommer hele tiden nyt vand til. Du er da heller ikke den samme hver gang du hopper i floden. Flodmetaforen skal vise, at alt i universet skal anses som værende noget processuelt. Altså, at alt i verden bare er processer, eller i hvert fald bedst beskrives som noget processuelt. Men hvad er en proces? Og det processuelle så?

Man betegner en proces på mange måder. Først fremmest gennemgår alt i verden en forandring af en eller anden art, fra et noget, til noget andet. Alt ændrer sig hele tiden, på en eller anden måde og i en eller anden facon. Ligesom vandet i Heraklits flod. Mennesket ændrer sig gennem sin levealder, både mentalt og fysisk og forbliver aldrig helt den samme. Fysisk bliver du ældre og ser anderledes ud fra barn til voksen, fra voksen til gammel. Den ultimative forandring er også, at dit liv ophører på et tidspunkt – fra det at eksistere til ikke at eksistere.

Mentalt forbliver du jo heller ikke den samme gennem dit livsforløb. Du ændrer dine holdninger, får nye lyster og nye mål i livet. Selv et ord, eller et begreb, ændrer sin karakter med tiden. Tænk på ordet sex eller underholdning, hvad vi lagde i disse ord for bare 150 år siden? I dag lægger vi noget andet i disse ord og begreber. Om 50 år vil vi lægge noget helt andet i underholdning og sex. Med tiden vil alt, i mere eller mindre grad ændre sig.

Forandringen kendetegner en proces, og alt i verden gennemgår en forandring. Ligeledes er det med f.eks. en sten, den ændrer sig også med tiden. Ganske vist, sker dette over hundrede år, men ændringen af formen på stenen skal nok indtræffe, før eller siden og med tiden gennem erosion – dvs. regn skader og klimatiske forhold. Tænk på universets begyndelse ved Big Bang, og dets udvikling siden, dette er den første proces i verden, og universet ændrer sig stadig, det udvider sig hele tiden.

En forandring kan ske gradvis over tid, eller den kan være øjeblikkelig. Gradvis i form af en blomst der visner. Øjeblikkelig som når et æbletræ mister et æble, som falder til jorden.

Forandringen kan komme udefra, eller den kan komme indefra. Indefra som når vi bliver ældre på grund af vores cellers nedbrydning. Udefra som hvis kommer til skade, som i en trafikulykke eller vi bliver slået. Det er de fysiske forandringer indefra som udefra.

Men mentale psykiske ændringer kan også komme indefra som udefra. Udefra som forelskelsen i en person ændrer pludselig din sindstilstand, som hvis du vandt i lotto, eller fik et nyt job du ønskede. Indefra som når du pludselig vågner op, og er meget glad, efter en periode med nedtrykthed. Det kan også være en pludselig lyst til at gøre et eller særligt, som f.eks. en pludselig lyst til at spise slik.

I filosofi taler man om substanser. Altså at noget er substantielt. Ting er substantielle, faste, stabile og permanente. Denne tankegang er klassisk filosofi, og procesfilosofien bryder med denne tankegang at se ting som permanente og stabile størrelser. Ting ses som processer, de er ustabile og i konstant forandring, og er som sådan ikke noget substantielt. Selvom en karakteristik, eller element ved en ting, eller person er permanent, er dette bare en tilsyneladende permanens i procesfilosofien. Ting og personer ændrer sig hele tiden, og det er dette som er det særlige, og specielle. Det er ikke det, at noget på en eller anden måde virker for os – tilsyneladende permanent der specielt, det er det processuelle.

Det kan også være svært, at betegne hvad noget er, hvad der kendetegner noget. Her er et kendt eksempel fra Filosoffen Thomas Hobbes, nemlig hans eksempel om den græske helt Theseus og hans skib der hed Thebe. Forestil dig, at en tyv stjæler hver nat et stykke af skibet og hver morgen bliver det manglende stykke erstattet af et nyt. Med tiden er hele skibet Thebe erstattet med nyt træ. Der er intet tilbage af det oprindelige tømmer til skibet, men skibet ser nøjagtig ud som det oprindelige Thebe. Er det så stadig Thebe der ligger til kajs i havnen? Nogle vil sige ja, at det er det.

Men hvis vi nu forestiller os skrev Hobbes, at tyven der havde stjålet alt tømmeret fra Thebe, netop igen har samlet et skib, hvor hvert stykke fra den oprindelige Thebe er placeret præcis det samme sted i forhold til hinanden. Dette er en eksakt kopi af Thebe, endda med det oprindelige træ fra Thebe. Dette tyvens skib ligger nu til kajs ved siden af den oprindelige Thebe, men er den oprindelige Thebe så stadig Thebe? De fleste ville muligvis svare nej og at tyvens skib nu er det som vi vil kalde Thebe.

Eksempelet synes jeg, viser hvor svært det er at definere og identificere hvad ting er. Er Thebe bare hvad det indeholder af råmateriale? eller kræver det noget andet for at blive kaldt Thebe? Fik tyven stjålet Thebes essens da han genopbyggede det? Thebe var ejet og skabt af en anden, har dette ingen betydning? Vil vi eksempelvis kalde en klon af statsministeren for den rigtige statsminister? Eller hvad Mona Lisa på Louvre i Paris? Det er blevet restaureret gennem tiderne, men er det vel stadig det berømte Mona Lisa af Leonardo Da Vinci? Så ifølge procesfilosofien er det svært at fastholde ting som noget stabilt og håndgribeligt. Ting er mere udefinerbare og usubstantielle.

Heraklit skulle også have sagt, at alt ting flyder og på baggrund af dette, folder procesfilosofien sig også ud. Ting er flydende størrelser, de befinder sig i et flux – altså i en strømmende og flydende tilstand. Det samme gælder filosofi, at det er en proces, og befinder sig i en konstant udviklende tilstand. Procesfilosofien er på mange områder ikke bragt til ende, og som sådan er uperfekt. Procesfilosofien er under udvikling, i processen procesfilosofi vil der blive tilført og taget fra hist og pist i udviklingsprocessen. Proces filosofien kan aldrig færdiggøres, processen er konstant og bringes aldrig til ende som sådan.

Procesfilosofiens store budskab er, at intet står stille, og at forandringsprincippet er det mest centrale ved virkeligheden. Alt forandres og intet forbliver det samme.

Spørgsmålet er jo så altid, hvad man kan bruge en filosofi til? Da dette er en føljeton af blogindlæg om procesfilosofi, vil jeg i de følgende indlæg komme nærmere dette. Hvad der følger af procesfilosofien, og hvad sker der i en proces og dens endemål?

Men indtil videre har jeg blot kommet med en lille introduktion til procesfilosofien.

Se her for procesfilosofiske foredrag

Se videoen: Trailer fra foredrag om procesfilosofien

Billede3

Reklamer

Forfatter: Procesfilosoffen

A Philosopher

5 thoughts on “Procesfilosofi

  1. Jeg synes det lyder rigtig spændende og det er nogle gode billeder du bruger til at forklare hvad procesfilosofi er. Jeg har dog et enkelt spørgsmål; Når nu alt er proces og dermed aldrig endeligt, så forstår jeg ikke helt din afsluttende bemærkning, hvor du selv stiller spørgsmålet:

    Hvad der følger af procesfilosofien, og hvad sker der i en proces og dens endemål?

    Som jeg har forstået din beskrivelse af procesfilosofi, så vil den aldrig nå til et endemål.

  2. Jamen tak for dine kommentarer og spørgsmål. Det er lidt svært at forklare kort, derfor vil jeg skrive et helt blogindlæg om det. Men det er lidt sådan begge dele, at en proces kan have en form for færdigudviklet formål – f.eks. fra larve til sommerfugl. Sommerfuglen er dog ikke endemålet, da en proces stadig videreføres frem til sommerfuglens død – den langsomme forgåen. Det er i hvert fald som sådan endemålet på sommerfuglen.
    Blogindlægget jeg vil skrive er også mere om de delresultater som en proces skaber undervejs i dets forløb, hvad sker der i udviklingen. Hvis verden er en stor megaproces, så er den forsættende. Nogle mener at universet udvider sig og dør ud, imens andre mener at universet på et tidspunkt vil trække sig sammen igen og fortsætte.

  3. Opdateret se de forskelllige indlæg – Procesfilosofien – hvad kan vi bruge den til. & indlæg – Procesfilosofi – processens udvikling og frembringelser.

  4. Lyder rigtigt spændende 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s