I dette blogindlæg vil jeg gå bag om sidste års store bio-hit Man of steel. Filmen er et såkaldt reboot af Superman franchisen og filmen indeholder faktisk en del referencer til filosofi historien – og den oldgamle græske filosof Platon.

Men først og fremmest er Man of steel blot en ud af rigtige mange superhelte film, så jeg vil lige undersøge nærmere filosofien bag andre superhelte film og hvorfor jeg tror de er så populære.

Superheltene kan f.eks. inspirere os til at blive bedre mennesker. De fungerer som et opråb til, at blive vores egen superhelt og tage et større ansvar over vores egen skæbne, men også over vores verden. Superhelte er en fantasi, de er en slags moralsk ønske fantasi. Gid jeg kunne være ligesom Supermand, Spiderman eller Batman.

Men man kan i hvert fald forsøge, at blive mere ansvarsfuld. Man kan også forsøge, at blive en slags hverdags helt og et bedre moralsk menneske, som Spiderman ytrer i filmene og i tegneserierne – med stor magt kommer et stort ansvar. Sagt på en anden måde med store evner, indflydelse, kræfter, viden eller magt skal man forsøge altid, at gøre det som er bedst for alle. De onde er selviske og tænker kun på sig selv.

Superman, Batman og Spiderman tænker i  det store og tænker ikke kun på sig selv og det kan vi vist alle blive bedre til. Når man læser eller ser på helte i film, tv og tegneserier, så drømmer vi os hen til en bedre verden, hvori det er nemmere at skelne mellem godt og ondt. Her er der altid en superhelt der kan redde os ud af problemerne.

Superhelte mediet afspejler en samfunds fantasi, og vi bliver spejlet i superhelte – gid jeg var bedre. Ønsket om se superhelte udkæmpe konflikter om det gode overfor det onde er  noget universelt, som altid har været der og det vil det nok blive ved med. De giver os en nemmere måde at forholde os til det gode og det onde i verden.

Vi ved godt det er fantasi, men det er en rar fantasi. Vi har i over 60 år med superhelte stadig ikke fået nok af dem. – Altså har vi brug for historier om superheltene.

Men tilbage til Man of steel filmen fra 2013 instrueret af Zack Snyder. De fleste ved muligvis, at supermand ikke er fra jorden, men at han er kommet hertil fra en fjern planet langt langt borte. Supermand kommer nemlig fra planeten Krypton, som er gået under i en katastrofe. I filmen Man of steel, der får vi et stort indblik i samfundsopbygningen på Krypton. – Krypton har en samfundsmodel som minder ret meget om Platons idealstat fra hans filosofiske værk ”Staten” (Græsk: politeia , latin: res publica).

Referencen til Platon i Man of steel filmen bliver highlightet da den ca.13årige unge Clark Kent alias Superman sidder og læser om Platon. Så jeg tror at forfatterne til filmen har brugt Platons idealstat som en slags model for Kryptons højtudviklede samfund. Det spændende er så, at dette utopiske samfund bukker under for egen regning ifølge Man of steel filmen.

Forfatterne bag filmen – David S.Goyer og Christopher Nolan (Som også stod bag Batmanserien som blev afsluttet her i 2012) mener i deres kritik af Platons utopia, at dette samfund har fejl? Men først vil jeg lige skitsere Platons utopia i et kort grundrids.

Platons idealstat eller hans ide om en ideal styreform er ligesom på Krypton delt op således, at forskellige mennesker bliver opfostret/opdraget til at tage vare på forskellige dele af samfundet. Hos Platon er der lederne, arbejderne og soldaterne (Groft skitseret). De kaldes også Vogterne, krigerne og producenterne.

Vogterne = Lederne. De der har Forstanden og er filosoffer som har indsigt i hvordan man driver en retfærdig stat.

Krigerne = Soldaterne. De der har tapperhed og mod. Det er dem der skal beskytte staten mod fjender og beskytte hvad vogterne beslutter er det rigtige at gøre.

Producenterne = Arbejderne. Det er hele den arbejdende klasse – Det er dem der producere og skaber ting man bruger i samfundet – de er arbejdere og håndværkere.

Arbejderklassen (Producenterne) er den bærende del af samfundet. Denne klasse er den største af alle de 3 klasser eller kaster kunne man også kalde dem. De fleste vil ifølge Platon havne som arbejdere og producenter, altså tømrere, snedkere, bønder osv. Dem der har håndværksmæssige og produktive kapaciteter.

Denne anden klasse er så krigerne eller soldater kasten. Denne kaste er bygget op af folk, der har mod og tapperhed. Dem der bærer det aggressive temperament – nemlig handlekraften.

Denne kaste tager sig af et andet bærende element i Platons retfærdige stat. Nemlig beskyttelsen af staten, men også især opretholdelsen af Staten, altså bevaringen af lov og orden.

Kriger kasten, har fået lært lovene fra barnsben. Altså de love som bliver udstedt af lederne som er den sidste kaste i Platons samfund. Kriger kasten er det mellemste led.

Den  sidste og mindste kaste, den som består af de få, er lederne som er det vigtigste element i Platons idealstat.

Denne kastes opgave er at lede staten, skrive lovene, udstede nye love osv. Denne kaste er bygget op af folk der har den dybeste indsigt i retfærdighed. Det er dem som har indsigten og erkendelsen i det gode, det retfærdige, det skønne, det vise osv. Kort sagt er det dem som har indsigt i ideerne, og er derfor de rette til at vide hvad retfærdighed er. Kun disse folk kan lede et samfund på retfærdig vis.

Alle disse kaster bliver opdelt gennem en speciel opdragelse. Platon skriver om unik børneopdragelse, hvor derigennem de forskellige evner bliver opdaget. Derefter bliver folk ledt videre gennem deres opdragelse til, at blive henholdsvis ledere, krigere og arbejder.

Man bliver i dette samfund ikke opdraget hos en traditionel familie bestående af mor og far. Men man bliver opdraget samlet af kasten. Det skal lige siges, at Platon går ind for ligestilling mellem mand og kvinde, så kvinder kan således hos Platon godt blive ledere og krigere og selvfølgelig også arbejdere.

Det hele minder umiskendeligt om det som også gør sig gældende i Man of steel filmen. Her opdeles der på Krypton også i forskellige kaster, men her genmodificeres man bare fra fosterstadiet til at blive henholdsvis de perfekte ledere, soldater og arbejdere.

På Krypton findes der et råd bestående af et lille antal folk – Disse er ligesom Platons vogtere som skal lede retfærdigt. Der findes en soldaterkaste repræsenteret af General Zod i filmen.

Faktisk kan man sige, at der findes 3 statsstyreformer i filmen. Demokratiet repræsenteret af Supermand. Oligarkiet eller fåmandsstyret repræsenteret af rådet på Krypton. Diktaturet repræsenteret af General Zod som også er filmens skurk og som prøver at tilregne sig magten på Krypton, fordi han mener at de har spillet fallit.

Filmens holdning bliver en hyldest til demokratiet og the american way – Da Superman selvfølgelig sejrer over Genaral Zod og det faktum at Krypton går under (utopiet holdte ikke i længden). Supermand siger også i filmen at Krypton har haft sin chance.

Men om man helt vil give dem ret? Er Platons og Kryptons idealstat blot er en urealistisk utopi?  Som Supermand’s far i filmen siger til Supermand. – Folk følte sig ikke frie under Kryptons genprogram (Platons utopiske model) da det fravalgte dem det frie valg. Supermands far Jor-el vælger sammen med sin kone at få et barn (Supermand) på naturlig vis.

Så kritikken mod Platons samfundsmodel fra filosoffer er da også den samme som i filmen, at den er på bekostning af det frie valg i demokratiet. Men det kan selvfølgeligt diskuteres filosofisk, hvor frie vi er under demokratiet? Demokratiet kan også formuleres utopisk, men det har sine egne begrænsninger.

Jeg vil stoppe blogindlægget om Man of steel filmen her.