Den visdomsfulde lærer, spurgte sine lydhøre elever om et meget vigtigt spørgsmål. Han spurgte er der nogen her i dette klasseværelse, som kender SANDHEDEN?

Altså ”Den store Sandhed” om livets mysterier, sandheden og meningen med livet er der nogen her der kan fortælle mig om denne sandhed?

Der blev nu bomstille i klasseværelset, men da ingen af eleverne havde hånden op, besluttede læreren at fortælle dem om denne SANDHED.

Han sagde ” Sandheden er aldrig den samme, den er en konstant i foranderlighed. Sandheden er så mangesidet og i en så stor mangfoldighed at den har holdt de kloge hoveder i kontrovers i årtundsinder ”.” Men ”, sagde han, og tog en klump ler op i hånden, som havde ligget foran ham på sit kateter.Og med denne klump ler formede han en figur og sagde til sine elever, ” Sådan ser sandheden ud ”.

Figuren lignede noget der var meget abstrakt, og eleverne sagde højt i kor ” Okay, så det er sandheden, sådan er den ”.

Læreren sagde til dem ” Ja dette er sandheden ”. Han kiggede på figuren han havde formet og pludselig udbrød han ” Nej vent nu lige lidt ”.

Han tog en ny klump ler, og satte den på figuren og sagde ” nej mine kære børn dette er sandheden, der kom bare lidt ekstra på denne sandhed der var i forvejen. Sådan ser den ud.”

Eleverne så nu på denne figur og sagde højt i kor ” Nåh – så det er SANDHEDEN, sådan ser den altså ud ”.

Men så sagde Læreren ” nej vent nu lidt…… Der mangler lige noget ”.

Læreren tog nu en stykke ler til og satte det sammen med figuren. ” Dette er SANDHEDEN mine børn, sådan ser sandheden ud, jeg har bare lige forbedret den ” sagde han.

Eleverne så længe på denne figur inden de igen sagde i kor ” nå, det her må være SANDHEDEN, sådan ser den altså ud ”.

Så måtte læreren ty til andre metoder, og sagde til dem ” I har vist ikke helt forstået den denne sandhed, jeg kan jo stå og forme på denne figur til al evighed, nemlig hele tide gøre SANDHEDEN større og større som tiden går. Men i må forstå at denne SANDHED jeg har vist jer, kun er min SANDHED og ikke alle andres ”.

Så sagde eleverne i kor ” det forstår vi ikke?, findes der ikke en alt gyldig sandhed??, en sandhed der den samme for alle ? ens for alle ? Guds store sandhed?

Så spurgte læreren ” hvad mener i?” så kastede han en klump ler over til en af eleverne, og sagde ” lav nu en figur der viser sandheden ”.

Eleven sad nu stumt og kiggede på lerklumpen, indtil han udbrød ” Jeg er ikke sikker på at JEG kender SANDHEDEN ”.

Læreren sagde nu til denne elev ” prøv nu, skab en figur, som DU mener at SANDHEDEN ser ud ”.

Eleven skabte nu, ganske forsigtigt en figur som var meget anderledes en lærerens.

Læreren sagde nu til eleven ” ja, det rigtigt du har fat det rigtige, det ER SANDHEDEN ”.

Så smilede eleven henrykt ” Det er SANDHEDEN, min SANDHED ”. ”giv nu figuren til ham du sidder ved siden af så han kan forme figuren ” sagde læren.

Eleven der sad ved siden af, skabte nu helt nyudseendet figur der nærmest lignede en elefant. Og eleven spurgte læreren ” Er det her SANDHEDEN? ”, ” Ja hvad mener du selv?” spurgte læren.

”Ja, det er jeg overbevist om ” sagde eleven. ”Jamen så har jeg vist ikke mere, at lærer jer i dag ” sagde læreren så til slut.