Hos Georg Wilhelm Friedrich Hegels (1770-1831) tankegang findes hans såkaldte verdensånd (WeltGeist). Ifølge Hegels filosofi udgør samfundet og mennesket en organisk helhed. Denne helhed kaldte han for verdensånden. Den samlede bevidsthed. Verdensånden som historie.

Verdensånden udvikler sig i historiens løb. Ja,verdensånden er faktisk historien. (Menneskets historie). Hegels verdensånd ses i det historiske perspektiv.

Hos Hegel findes også en tidsånd (Zeitgeist = Tidens ånd). Hegel mente, at vi som mennesker ikke kan undslippe denne ’tidens ånd’. Vi mennesker lever ikke på samme tid, derfor kan vi aldrig undslippe ’tidsånden’. Vi aner måske en diffus sammenhæng i den tid, vi lever i, og den peger vi på ved at uddybe, hvad vi mener, tidsånden er.

Hegels store filosofiske tanker er forenelig med den moderne procesfilosofi. Hegels filosofi er processuelt udviklet og funderet. Hegels åndsbegreb er ikke en givet og stabil/stationær substans, som menneskets bevidsthed skal indfange. Ånden er dynamisk, flydende og udvikler sig historisk. Ånden er den proces, der kendetegner tilblivelse, skabelse (Processuel udvikling). Ånden er overalt og den dynamiske processuelle sammenhæng er i alt ifølge Hegels filosofi.

Verdenshistorien for Hegel – Den ses som et udtryk for åndens stadige (selv- processuelle)udvikling. I den proces kommer ånden til større og større bevidsthed om sig selv.  Idet ånden virkeliggør sig selv, er der tale om en frihedsproces. At udtrykke sig selv er frihed. Jo længere denne proces er fremskreden, jo større grad af frihed er blevet realiseret. Endemålet for åndens selvrealisering svarer til frihedens maksimale virkeliggørelse.

Åndens historiske udvikling er samtidig frihedens udvikling. Ånden er kommet fuldstændig til forståelse af sig selv, ligesom friheden også er maksimeret eller kulmineret. Hegel så sin egen epoke som åndens sidste udviklingstrin. (Her er procesfilosofien ikke enig i Hegel. Udviklingen fortsætter og der er der siden Hegel kommet bl.a. det moderne demokratifor dagen m.m.)