Jeg har tidligere skrevet et blog indlæg om min personlige holdning til filosofien og de 3 grundanskuelser jeg mener der findes. Jeg synes det er interessant hvor procesfilosofien hører til i denne model.
Først vil jeg lige opsummerer de tre grundanskuelser. Disse tre retninger kan kombineres mere eller mindre og overlappe hinanden, men de fleste mennesker og filosoffer, de har en grundlæggende tilbøjelighed til, at nærme sig kun et af de tre standpunkter, altså mere eller mindre.
Den første retning: Det videnskabelige rationelle standpunkt. Hvis en filosof har dette udgangspunkt, mener han/hun at verden og livets mening grundlæggende kan forklares ved hjælp af videnskaben, fornuften eller ud fra rationelle logiske perspektiver.
Den anden retning = Det religiøse transcendentale standpunkt. Hvis en person eller filosof har dette standpunkt, vil han/hun forklare verden ud fra relative religiøse termer. Transcendental betyder overskridelse, noget der overskrider fornuften eller naturen og går udover det.
Den tredje retning = Det skeptiske og tvivlsomme standpunkt. Hvis en person eller filosof ynder denne livsanskuelse, er det som en grundlæggende tvivl. De forholder sig skeptisk overfor både videnskaben og det religiøse. De mener at verdens grundlæggende mening på en måde er skjult for os. De forholder sig altid skeptisk uanset om emnet er livet, verden, Gud, videnskaben eller andre spørgsmål.
Det videnskabelige rationelle standpunkt mener, at hvis man tænker sig grundigt om og bruger de rigtige metoder til at anskue verden og livet på, vil dets mening fremgå for en. Mennesker og filosoffer med dette standpunkt holder af videnskabens resultater og bakker op om disse, de mener at fornuften skal veje tungest på vægtskålen. Argumenterne er baseret på logik, fornuft og alt kan rationelt videnskabeligt forklares. Hvis der er noget vi ikke forstår, er fordi vi ikke har videnskabeligt og rationelt forstået det endnu.
Det religiøse transcendentale standpunkt mener, at ord som Gud, ånd, essens og skæbne skal bruges i spørgsmålet om livets mening og om hvordan verden er. Hvis man har dette standpunkt, kan man godt have relativt tillid til videnskaben, men mener grundlæggende at verden ikke kun kan forklares ved hjælp af fornuften og videnskaben alene. Verden er mere kompleks en som så, forskellige religiøse og skæbnemæssige forklaringer, hjælper os til at forstå verden og livet bedre.
Det skeptiske og tvivlsomme standpunkt har en grundlæggende tvivl. De forholder sig skeptisk overfor både videnskaben og det religiøse. De mener at verdens grundlæggende mening på en måde er skjult for os. De forholder sig altid skeptisk uanset om emnet er livet, verden, Gud, videnskaben eller andre spørgsmål.
Jeg har før skrevet et indlæg om procesfilosofiens forhold til skepticisme. Men jeg mener at procesfilosofien bruger alle de 3 føromtalte grundanskuelser i en blanding. – I sin beskrivelse af det processuelle.
Det processuelle ved verden forklares ud fra rationelle perspektiver og beskriver verden som noget naturalistisk processuelt. Processerne beskrives nærmest videnskabeligt. (I indlægget om hvad vi kan bruge procesfilosofien til, henviser jeg til en bro mellem procesfilosofi og kvantemekanikken).
Men samtidig er procesfilosofien underlagt til dels det religiøse transcendentale standpunkt, fordi den er en ”Grand Theory” om alting. (Se indlæg Procesfilosofi og metafysikken). Desuden kan procesfilosofien sagtens videreudvikles til en procesteologi. Procesfilosofien har skeptiske elementer som gør, at den også har det skeptiske og tvivlsomme standpunkt. (*Se procesfilosofien og skepticisme). Så på denne måde mener jeg procesfilosofien svinger mellem alle de 3 grundanskuelser der findes. Altså de grundantagelser som jeg mener der findes. Man kan selvfølgelig være uenig og mene at der findes flere grundantagelser. Men jeg mener ikke, at der findes andre retninger sådan basalt set. – Altså sådan rent grundlæggende. Jeg har forsøgt i mange år, at finde en frem til en fjerde retning, men det har ikke kunne ladet sig gøre. Sig endelig frem, hvis du har et bud om en fjerde grundantagelse, men husk på at de tre kan kombineres mere eller mindre.
PROCESFILOSOFI.DK 
Oplysende læsning ..
Kan følge din ide om det religiøse, rationelle og skeptiske standpunkt, men i forhold til din sammenligning mellem det rationelle standpunkt og procesfilosofien er jeg ikke helt med. Kan du uddybe, hvordan procesfilosofien og det rationelle standpunkt kan sammenlignes?
Tak for en god blog. / Mikael
Hej Mikael og tak for dit spørgsmål.
Procesfilosofien prøver at forklare processer ud fra naturalistiske rationelle begreber. Procesfilosofi er ikke en modstander af det videnskabelige. Et godt eksempel på en verdens udviklingsproces er evolutionen. Procesfilosofien bruger evolutionen som et ‘mønster’ eksempel på en længerevarende udviklingsproces. Altså en proces at noget udvikler sig fra et A til B og fra B til C f.eks. Filosofien er ikke til stede ved evolutionens begyndelse, men er et produkt af en temporal udvikling. Evolutionen er dermed et godt eksempel på et temporalt processuelt forløb – Fra små organismer i urhavet – til det filosoferende menneske. Altså det hele gik processuelt fra simple organismer i urhavet frem til homo sapiens. Evolutionen forklares processuelt.
Evolutionen er også et eksempel på en forbindelse mellem fortiden, nutiden og fremtiden. Fortidens hændelser og udvikling er nutiden et processuelt produkt af, og fremtiden vil vise nye processuelle – evolutionære trin. Udviklingen er ikke slut endnu, processen forsættes. Tiden er begivenheder der bliver til og som forgår igen. Nye begivenheder kommer til. Nutiden flyder processuelt netop fordi, begivenheder gennemgår et forløb af tilbliven og forgængelighed.
Tiden er ligesom Heraklits flodbillede et flydende forløb. I floden udskiftes vandet af nyt vand, og i tiden udskiftes nye begivenheder med nyere begivenheder (Altså en tidens flod).
Jeg håber at det var nogenlunde dækkende.