En dag da jeg var ude at gå en tur, en tur rundt i storbyens slumkvarter. Et lille sted midt i rig by lå slumkvarteret hvor de ”Fattige” boede. Jeg rendte rundt og kiggede på graffiti, du ved en slags kunsterisk måde at udtrykke sig på ved spraymale til tider flotte kunstværk på slummens mure. Hvis man kan se bort fra de mere meningsløse slags graffiti, som løse tekster der siger ”fuck dig perkere” eller ”strømere er svin” osv. Er der faktisk flotte malerier eller kunstværker eller hvad man nu skal kalde dem.

Jeg gik og så på kunstværkerne, og jeg prøvede at overse de mere meningsløse tekster som ” nazisvin skal dø”, ”ud med perkerene ”, og ”Lise er luder ”. Pludselig stødte jeg på en tekst hvor der stod ”USA er en slyngelstat”. Det er der ironisk tænkte jeg, USA bruger jo navnet slyngelstat til betegnelse for deres fjender. Du ved antidemokratiske lande i mellemøsten.

Så begyndte jeg at spekulere over begrebet ironi og hvad er ironi. Efter et stykke tid så jeg en tekst på en anden mur der sagde ”Fanget af livets ironi”. Interessant tænkte jeg. Er der noget som hedder livets ironi, hmm er livet da ironisk tænkte jeg.

Jeg var nu kommet til en isbod. Det var sommer og solen skinnede. Jeg tænkte det ville være godt med en kold is til ganen. Jeg købte en is og efter jeg havde betalt, så kiggede jeg på ismanden og spurgte ham ” Hey ismand, hvad tror du der menes med livets ironi?”. Ismanden smilede og svarede koldt ” Livets ironi er de dage hvor man skal nå en masse efter arbejdstid, det er netop de dage hvor der er overarbejde og kø i supermarkederne, og trafikprop. ”livets ironi ” forsatte han, ”er når USA’s præsident manden der har magten over verdens mest sofistikeret militær, han er ved at blive kvalt af en saltkringle.

Livets ironi er Elvis Presley på sin tid et af verdens mest elskede mennesker, han dør af selvudslettelse. Det er når en film hvis budskab handler om, at det er den indre skønhed der tæller bliver spillet af smukke og velskabte mennesker.

Det er Michael Jackson, den popstjerne i verden som har givet mest penge til velgørenhed for verdens børn bliver anklaget for pædofili.

Livets ironi er sex revolutionen og kvindefrigørelsen i 60’erne og 70’erne ender med kvinde nedgørelse og udnyttelse gennem usmagelige pornofilm, og hvad der er mere ironisk er, at kvinderne selv vælger at gøre det. De får lavet store bryster og får håret farvet så de bliver blondiner, så de kan blive indbegrebet af den dumme blondine, og ironisk set verdens mest kendte blondine og første rigtige blondine farvede sit hår, ja du gættede rigtig Marilyn Monroe.

En også total ironisk historisk hændelse er opdagelsen af krudtet, fordi krudtet blev opfundet af kinesiske alkymister, som ironisk nok søgte en medicin der kunne sikre udødelighed. (krudt til kugler= Død – En hurtig død).

Det er også ironisk, at der hvor civilisationen startede i det antikke Grækenland der hvor alle de første filosoffer stammede fra. Disse filosoffer hvis teorier stadig bliver flittig brugt og har været banebrydende for dannelsen af det den moderne videnskab – en del af de filosoffer var pædofile. Ja de havde unge drenge som disciple som de bollede i røven. Det er sgu rigtigt spørg en historiker.

Det mest ironiske er, at alt det gode i verden kommer fra den ALMÆGTIGE GODE GUD og det onde er og bliver Satans værk for Satan er jo den ONDE og mennesker der er onde er besat af Satan…ØHH undskyld hvem er det der er almægtig her?

Hvem er det lige der har skabt satan? Ironisk at tænke på, at verdens mest betydningsrige religion bygger på en fejlagtig sætning om godt og ondt. Nemlig ALMÆGTIG betyder ordret = Uindskrænket magt,hvilke vil sige, at gud har magten som den eneste til at skabe Satan og dermed også magten til at destruere ham hvilket han ikke har gjort?

Kristne tror stadig, at Gud er god eller beviser det derimod sagens ironi, at gud efter det kristne billede af ham ikke eksisterer, at han er ond? eller begge dele?

Eller er det ironiske, at mennesket tror på en menneskeskabt religion, altså at tro på noget altmægtigt skabt af disaltmægtige mennesker? Ironi eller bavl?

Ismanden var nu langt om længe blevet færdig med sin enetale og spurgte mig ”Når knægt, har du forstået hvad livets ironi er ?” Jeg svarede koldt og kynisk, ”nej sagde jeg, men din intention er god nok ”. På vejen hjem konkluderede jeg for mig selv, at jeg forstod hvad livets ironi er, men dets mening måtte jeg stadig tænke længe over.