Fugl Fønix er gammel græsk myte. Moralen ved myten er, at ting genopstår trods den værste modgang. Du kan ikke dræbe fugl fønix (holde den nede) – den vil altid genopstå af dens egen aske.

Men til sagens kerne og mit ærinde med indlægget her. Hvor er positiviteten blevet af?

Det virker som om, der er en tendens til en dommedagsagtig stemning i dagens Danmark. I kølvandet på den finanskrise der stadig er over os, tegner medierne og andre godtfolk en fremtid der ser sort ud. Den kulsorte og til tider nærmest opgivende stemning indfinder sig ikke kun i mediebilledet, men også blandt studerende, underviserer og andre højtuddannet.

Faktisk er det generel tendens i samfundet, men især også på de humanistiske studier opleves denne pessimisme, som tegner et sort billede af fremtidshorisonten. Fokusset er blevet på det negative billede af verdens gang – finanskrisen og dens følgeskader, arbejdsløshed og massefyringer, fald i huspriser, fald i eksport og import m.m. Men den negative stemning stopper ikke der, man kan blive ved med at nævne eksempler på dette fokus på et negativt verdensbillede i forfald. Men der er også den stigende fattigdom verden over der bekymrer os. Både finanskrisen og klimaets indflydelse har skabt mere fattigdom verden over og pludselig er dette problem også blevet sværere at finde en bæredygtig løsning på.

Men spørgsmålet er så bare, om den negative stemning gavner noget? Eller om den forværrer situationen yderligere? Er verden virkelig ved at gå under? Er vi vidne til en forfalds historie? Om menneskets fald? Er henholdsvis finanskrisen, klimaets nuværende status og stigende fattigdom da enden på det hele?

Der er dem der mener, at ja det hele er gået af lave og vi er godt nok på røven så at sige. Andre igen vil mene at det måske lige er at overdrive, at sige at timeglasset er ved at rinde helt ud. Film som 2012 og The day after tomorrow (Af samme instruktør vel at bemærke), kan for nogle virke komiske og overdrevne, alt imens de for andre virker som et plausibelt scenario i en nær fremtids perspektiv.

Men for at slå det fast med syvtommer søm, så mener jeg ikke at de føromtalte problemer ikke er rigtige problemer som fortjener at forsøge løst med bæredygtige langtidssigtede løsninger. Men der stadig langt fra anerkendelse af problemerne i verden og til at frygte at ragnarok og verdens undergang skulle have haft indtruffet Den. 21. december år 2012.

Alle kender til flosklen, at vi skal tage ved lære af historien.

Men selvom dette er en floskel kan den nu godt være sand. Det samme kan gøre sig gældende med en anden floskel; Historien gentager sig. Den hører man tit og det er en floskel der blevet både blevet misbrugt og gjort til skamme.

Hvis historien virkelig er en åbenbaring af lærdom og hvis historien virkelig gentager sig, hvad er det så, som i virkeligheden gentager sig gang på gang? Hvis vi skal lære af historien og tage ved lære at sætningen ´historien gentager sig´, må vi spørge ind til hvad denne gentagelse dækker over og hvad den indebærer. Hvad kan vi konstatere ved at afdække gentagelsen i historien? Det er jo netop, at vi stadig er her, og verden er ikke gået under. Gennem mennesket historik er der sket alskens begivenheder i lighed med den situation vi står i nu. Mennesket og jorden har overlevet utallige krige og pandemier. F.eks. har  2. verdenskrig var så altødelæggende i sit omfang og under selve krigen var der sikkert mange der mente at dette var jordens undergang og at enden var nær. Over 50 millioner mennesker døde af den spanske syge i 1918 før 2. verdenskrig brød ud.

Finansielle problemer er da heller ikke nye, fattigdom har altid været en del af menneskets samfund og er finanskrisen så slem som under den store depression i 1930erne? Der er da ikke kø ved suppekøkkenet lige p.t.? Miljøkatastrofer er da heller ikke noget der kun hører nutiden til. Tænk f.eks. tilbage på Vesuvs udbrud i år 79 der begravede Pompeji og Herkulanum under vulkansk aske. Dinosaurernes forsvinder efter radikale klimatiske ændringer. Epidemier kommer og går også i dyrenes verden før mennesket kom til.

Historien har gang på gang vist at menneskets historie forsætter trods modgang. Da min baggrund er i filosofien, så vil jeg drage filosoffen G.W.F. Hegel ind i denne sammenhæng, da han om nogen har filosoferet over historien og dens gang. Hegel er en procesfilosofisk tænker, og hos Hegel er samfundet og mennesket en organisk helhed, helheden er hvad han kalder ‘verdensånden- = den samlede bevidsthed.

Verdensånden udvikler sig i historiens løb. Ja, ånden er faktisk historien (altså menneskets historie). Ånden skal ses i et historisk perspektiv. Ånden er ikke en givet og stationær substans, fordi ånden er dynamisk og udvikler sig processuelt historisk.

Ånden er den proces der kendetegner tilblivelse og skabelse. Ånden er overalt og der er dynamiske sammenhænge i alt. Verdenshistorien ses som et udtryk for åndens stadige selv-udvikling, og i denne proces kommer ånden til større og større bevidsthed om sig selv, som en fremadskridende proces.

Det vigtigste aspekt ved Hegels filosofi er at han havde et meget positiv syn på verdenshistorien og menneskets historie. Hegels filosofi giver os et positivt syn på verdenshistorien, man kan kort sagt sige at friheden bliver mere realiseret og ting ender godt. Problemerne bliver altså løst undervejs og så opstår der derefter nogle nye, men disse vil også med tiden blive løst.

Intet forbliver processuelt det samme altid – problemer opstår og løses og nye problemer opstår så igen og de løses også, sådan er det gået for sig op gennem historien og sådan er det også lige nu. Det er værd at holde sig for øje, hvis vi skal forsøge at lære af historien og dens gentagelse, nemlig at det er historien om overvindelse af problemer gang på gang.

Fuglen Fønix rejser sig altid fra asken af en civilisation. Civilisationer opstår og falder for derefter at rejse sig igen eller blive noget andet. Intet forsvinder helt det forsones i en ny tilstand.

Førhen i historien har det set sort ud ligesom nu, der har været tider hvor verden var i en horribel tilstand lige før en forsoning og en forbedring af problemerne så dagens lys.

Sagt på en anden måde natten virker altid allermest mørkest lige før daggry. Men solen vil stå skarpt på himlen igen og igen.

Præsident Obama står for mere frihed i USA qua sin hudfarve og herkomst. Det var usandsynligt for bare 20 år siden, at sådan en mand kunne besidde det højeste embede for verdens mest magtfulde nation. Der er tilsyneladende kommet mere frihed til. Det er da fascinerende at tænke på at vi gik fra en Bush fra det yderste højre til en farvet Obama fra venstrefløjen i USA indenfor det samme årti. Hvis man for 15 år siden havde forudsagt, at USA snart vil have sin første farvede præsident, så var der nok ingen der helt havde troet på det. Det er et godt eksempel på, at forsoning og forbedring indtræffer sig uigenkaldeligt hele tiden.

Dette er et opråb, om at vi skal løsne de negative knuder der har bundet os længe. Vi skal tage ved lære af historien og dens optimistiske budskab om at problemer – lige meget hvor uoverkommelige de end ser ud, så kan de overkommes med snilde, fordybelse, fornuft, indsigt og med langsigtede bæredygtige løsninger på verdens problemer, i stedet på et fokus på problemerne eller hvem der skal have skylden for problemerne. -Eller hurtige lappeløsninger her og nu.

Lad os stoppe mudderkastningen om hvem der har skylden på verdens problemer, om det er det kapitalistiske samfund, kæmpe finansimperier eller de højreorienterede osv.

Uden tvivl står vi selvfølgelig overfor kæmpe politiske og samfundsmæssige udfordringer, samt vigtige i miljømæssige udfordringer. Men jeg er vist på vi kan gøre noget ved det i vores egen levetid.

Lad os se fremad og ikke tilbage og hvis vi skal skue tilbage, så må vi tage ved lære af historien og hvad den faktisk fortæller os, nemlig historien om overvindelsen af problemer. – Vi kan godt. Mennesket kan godt rejse sig fra asken og påbegynde påny med nye løsninger og ny-tænkning.

Hvordan vi skal overkomme problemer som finanskrisen, fattigdom og klimakrisen er ikke mit ærinde at komme med et konkret bud på her. Men mit ærinde er at komme med den bemærkning, at historiens pionerer ikke løste noget ved opgivende negativ indstilling til status q, men tænkte anderledes og kreativt og havde en lidenskabelig tro på menneskets formåen. De få kan gøre en forskel og gen enkelte kan gøre en forskel.

Lad processuel udvikle os og forandre os. Vi vil rejse os fra asken og kigge fremad og ikke tilbage!

Læs her om nutidens krise: Corona pandemien og om hvad fremtiden måske vil bringe.