En mønt har altid to sider

Mønten er et godt billede på et filosofisk perspektiv, som jeg har brugt i mange år snart. En mønt har nemlig to sider – to forskellige sider. Hvad betyder det? Hvorfor er mønten en god metafor i filosofisk henseende? Svaret er altid en mønt har to sider.

Altså, alt i hele verden kan anskues hen hold vis i et perspektiv eller et andet perspektiv, nærmere bestemt et positivt eller et negativt perspektiv. Godt eller skidt osv. Lad os tage noget som generelt opfattes negativ eller skidt, så som anden verdenskrig. Men en mønt har altid to sider ligeledes gælder det anden verdenskrig.

Det negative ved denne krig er selvfølgelig krigens natur og det forfærdeligt store antal mennesker der blev dræbt, man sige meget skidt om anden verdenskrig, så som nazismen, jødeforfølgelser, koncentrationslejre osv. Men anden verdenskrig havde også en anden side – den førte også noget godt/positivt med sig. Efter krigen kom der nemlig stabile bæredygtige demokratier til i Europa og der har ikke været nogen verdenskrig siden da.

Marshall-hjælpen fra U.S.A. bragte velstand til Europa. Kuren mod sygdomme som bl.a. Polio blev skabt under selve krigen, da man ikke kunne have soldater som var syge af Polio i fronten. Hvis krigen ikke havet været til, så var det ikke til at sige hvor længe der gik inden kuren mod f.eks. Polio ville komme, som selv den daværende siddende Præsident i U.S.A. led af. Præsident Roosevelt led i en svær grad af Polio og han var tvunget i rullestol pga. af Polioen. Mange mennesker led af denne sygdom, som anden verdenskrig satte en stopper for og det var ikke den eneste sygdom der blev kureret gennem krigen.

På samme måde som mønten, så har anden verdenskrig altså to sider, man kan i hvert fald altid anskue den på forskellige måder eller i et mix af positive og negative sider.

Men andre eksempler gør sig også gældende, at de har en negativ og positiv side. Selv kærligheden og parforholdet har positive og negative sider, ja selv i de bedste forhold. Selv om hengivenheden og kærligheden til den anden er skøn, så er der jo mindre tid til andre gøremål eller bekendtskaber, og det er ikke altid lutter lagkage at være forelsket -Det kan de fleste vel skrive under på.

I ondartede handlinger og en gemen person der f.eks. slår ihjel, så findes der altid en god og positiv side i det menneske eller i deres handlinger afhængig af perspektivet.

Platon var en god filosof, men dyrkede også pædofili. Hegels filosofi er god, men han var samtidig en mandchauvinist. Nietzsche var en god filosof, men han blev sindssyg. Heidegger var medlem af nazipartiet i en periode, men han var en spændende og inspirerende filosof.

En mønt har altid to sider – og ting afhænger af øjnene der beskuer. Lad os kaste mønten og se på hvilken side den lander. Dette indlæg har vel positive sider og negative sider, så jeg er forhåbentlig tro mod mine egne filosofiske holdninger. Ak ja den evige diktomi. I sidste ende er det vel også os, der værdilader ting/begivenheder og omstændigheder osv.

6 thoughts on “En mønt har altid to sider

  1. Ak ja. Der er tre slags vrøvl: Vrøvl, forbandet vrøvl og filosofi.
    Der er en hån mod de over 60 millioner døde under 2. verdenskrig, at påstå at der er noget godt ved krig. Det er kynisk og menneskefjendsk at anskue historien på den måde. Det er min overbevisning at de demokratiske samfund skyltes en fremadgående udvikling væk fra mere primitive og barbariske samfundsformer, en udvikling der er drevet af uddannelse og fremskridt. Hvis man ser på Østeuropa, er demokratiet på vej, selvom at der har været kommunistisk enevælde i generationer, og den udvikling er kommet uden en verdenskrig.
    Hvad angår forskning i sygdomme og udvikling af sygdomsbehandlinger der vist ingen diskussion om at udviklingen i anden halvdel af det 20ende århundrede, langt overgår udviklingen i den første halvdel.
    For at vise at udtrykket, en mønt har altid to sider, er meningsløst at anvende på en begivenhed som en krig, kan man jo forestille sig at Nazisterne og Hitler havde sejret i anden verdenskrig, så er de positive sider af mønten væk! ingen polio vaccine, ingen stabile demokratier, kun koncentrationslejre og jødeudryddelse og undertrykkelse. Så skal man vist være fascist eller filosof for at finde det positive!

    1. Tak for din kommentar også selvom du ikke er positiv. Du demonstrere lidt min pointe, at anden verdenskrig kan anskues forskelligt, mønten blev vendt igen. Jeg er skam ikke menneskefjendsk, men man skal huske på, at det er “mennesket selv” der fortolker på en given begivenhed, som f.eks. anden verdenskrig, meningen med den krig, er jo ikke givet os fra oven så at sige. Men hvis man tog “The God perspective” briller på, hvad ser man så?
      Det er jo fordi vi er mennesker, at vi synes til det forfærdeligt at 60 millioner mennesker dør. Det er fordi vi ejer empati at det hele virker horrible, men man kan alligevel, det er min påstand, se noget positivt i begivenheden, hvis man ønsker det. Begge synspunkter eksisterer, det er min eneste påstand. Den negative læsning af mit blog indlæg viser også, at et sådan indlæg, kan have flere læsninger…en mønt har to sider.
      Læs f.eks. mit blog indlæg: Fugl Fønix rejser sig fra asken, om demokratiet som en fremadskridende proces. For mere om min relative positive tolkning på det nuværende

  2. Som jeg også skriver i indlægget vedrørende anden verdenskrig, kan man altid anskue den på forskellige måder eller i et mix af positive og negative sider. Pointen er ikke, at der kun findes en præcis læsning/tolkning af en begivenhed eller hændelsesforløb, og sidste instans er det vel også os der værdilader ting/begivenheder og omstændigheder. Jeg synes i hvert fald, at sådanne diktomier og mangesidetheder, er interessant for tankevirksomheden.

  3. Det er altid godt at se det positive og få det bedste ud af en situation. Og der var da også rigtig mange der profiterede på anden verdenskrig, inden for våbenindustri bl.a. og herhjemme var der da også flere store industrivirksomheder der tjente store penge. Men alle de positive enkelt tilfælde hvor personer eller virksomheder havde stor gavn af krigen, vil jeg ikke bedømme som positive da de netop er afledt af en stor negativ begivenhed “krig”. En krig hvor mange millioner mennesker led nød og blev slået ihjel.
    Hvis man begynder at anskue krig som en positiv begivenhed, der leder til bedre forhold for de overlevende, så er det den direkte vej til nazisme og udryddelseslejre. “Hvis der kun er ½ så mange mennesker på jorden, så er der dobbelt så store resurser til deling”.
    Men, ja man kan godt en sag fra flere sider, det er bare ikke altid man skal.
    Den tolkning af mønten som du har giver, giver det ikke mange millioner af sider hvis det er et spørgsmål om forskellige holdninger?
    Du skriver at “man altid anskue den på forskellige måder eller i et mix af positive og negative sider. Pointen er ikke, at der kun findes en præcis læsning/tolkning af en begivenhed eller hændelsesforløb, og sidste instans er det vel også os der værdilader ting/begivenheder og omstændigheder.” Ja, der skrives og udgives stadig en sand syndflod af bøger om anden verdenskrig og som boghandler med anden verdenskrig som speciale, kan jeg ud fra et egoistisk synspunkt være rigtig glad anden verdenskrig…

    1. Det er også lidt et provokerende blog indlæg det her, at jeg bruger anden verdenskrig som eksempel. Til dagligt ser jeg heller ikke krigen som en positiv begivenhed, det er jo et mørk kapitel i menneskets historie og vi skal aldrig glemme de ubehagelige og forfærdelige ting der skete.
      Men samtidig er jeg bevist om positive aspekter/følger af krigen, som man kan være uenige eller enige i. Men jeg kan være forkert i denne anskuelse og min ide med mønten og jeg kan have en standpunkt til jeg tager et nyt. Dette er også lidt min ide med mønten, at selv en teori, holdning eller standpunkt som man har, kan have en anden side, nemlig tvivlen på egne holdninger og synspunkter. Jeg mener (den ene side af mønten) og jeg mener ikke (den anden side af mønten).
      Filosofi er for mig undren og jeg undre mig over, at man kan tvivle om ting som virker negative, fordi i et pludselig glimt kan se et positivt aspekt. Ligeledes gælder det man anser som noget positivt, kan man i et glimt, se et negativt aspekt.
      Jeg mener det er et grundvilkår, at verden og alle ting har nuancer, og ikke er 100 procent det ene, eller 100 procent det andet. Verden og ting har flere lag, facetter og aspekter (altså mønten har flere sider), og det gælder alt, hvad mennesket kigger på.

  4. Til dit spørgsmål, vil jeg sige at man kan virkelig have mange millioner holdninger om alt muligt mellem himmel og jord, inkl. anden verdenskrig, men det mønten metaforen skal selvfølgelig ikke retfærdiggøre alle disse holdninger. Jeg mener bare, at ting og begivenheder som sådan har flere nuancer (sider).

Skriv et svar til kasperjohansen1979 Annuller svar